17.11.2011 12:00 Alder: 6 yrs
Kategori: daab-udv
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Virker dåben uden tro?

Jeg har læst lidt i Luthers store katekismus om dåben og jeg er lidt forvirret over hvilken rolle troen betyder i dåben. Luther siger her: "For det tredje, da vi har set dåbens store nytte og kraft, så lad os nu videre se, hvem, der modtager det, som dåben giver og gavner. Det er atter klart og tydeligt udtrykt netop i ordene: ”Den, der tror og bliver døbt, skal blive frelst.” Det vil sige, at det alene er troen, der gør et menneske værdig til at modtage det frelsende, guddommelige vand på gavnlig måde. Fordi disse ting frembæres og loves her i ordene ved og med vandet, kan det ikke modtages på anden måde, end ved, at vi tror det af hjertet." Omvendt siger han senere: "Dernæst siger vi videre, at det vigtigste for os ikke er, om den, der bliver døbt, tror eller ikke tror. Dåben bliver nemlig ikke ugyldig af den grund, men alt beror på Guds ord og bud." Jeg kan godt forstå at han i det andet citat siger at dåben ikke får nogen virkning uden tro, men jeg syens alligevel det virker modstridende at han siger, at på den ene side gør troen alene et barn værdig til at blive døbt, men på den anden side beror gyldigheden ikke på om barnet tror men på Guds ord og bud. Hvordan passer det sammen?

Svar:

Ja, det er nogle indviklede afsnit, de her J. Luther prøver på kort plads at sammenfatte rigtig mange tanker og at svare på rigtig mange spørgsmål.

Vejen mellem grøfterne

For mig hjælper det at holde fast i hans to ”modstandere”, altså de kristne grupper, han er dybt uenig med. På den ene side er der den ”magiske” fløj af den Romersk katolske kirke, der mener, at man modtager dåben (og alle Guds andre gaver) ved at kirken/præsterne giver dem til os. Det er her ikke så meget den personlige tro, der betyder noget, men at man adlyder kirken og gør, sådan som den siger. Så har man gavn af fx dåben og nadveren – ellers har man ikke.

På den anden side har han ”De nye superånder”, som han kalder dem i denne tekst. De er enige med ham i, at det vigtigste ikke er, at en bestemt kirkelig institution giver os Guds gaver, men at den enkelte skal modtage dem ved selv at tro på dem. Men for dem fører det til, at ALLE ydre ting bliver totalt nyttesløse: dåben er kun vand, nadveren er kun brød og vin osv – ALT får vi ene og alene ved at tro!

Her står Luther af. Han mener at læse i Bibelen, at de to grupper har valgt hver deres grøft. Sandheden ligger på vejen midt imellem de to synspunkter.

Dåben er altid gyldig

Overfor ”superånderne” slår han fast, at dåben altid er gyldig. Forstået på den måde, at uanset om kirken, præsten, forældrene eller barnet tror i det øjeblik, dåben sker, så sker den. Vi skal ikke til at undersøge, om troen nu var stærk nok hos nogle af de implicerede parter – Gud har sagt, at Han handler i dåben og derfor kan vi stole 110% på det!

Derfor skal der ikke bestemte kirkelige ritualer eller en bestemt kirkelig institution til for at dåben gælder – enhver kristen forsamling kan døbe i Jesu navn. Derfor skal man ikke senere i sit liv komme i tvivl om sin dåb: ”Var der nu tro nok tilstede? Eller bør jeg blive døbt igen?”. Man skal heller ikke – som mange ”Superånder” den gang gjorde – tænke: ”Små børn kan ikke tro, det har de ikke intellektuel kapacitet til. Og kan de ikke tro, så kan de ikke modtage dåben. Derfor må vi ikke døbe små børn!”.

Dåben gavner ikke altid

Samtidig er det for Luther klart, at Bibelen tydeligt fremhæver, at ethvert menneske må modtage Guds gaver i tro, hvis de skal gavne dem.

I den samlede tekst her i Den Store Katekismus, argumenterer Luther for, at tro ikke er afhængig af intellektuel kapacitet, så de små børn kan udmærket tro. Ligeledes udfolder han, at det ikke er nok, at troen modtager dåben én gang i sit liv – dåbens gave er et nyt liv. Dette nye liv skal leve i tro hele tiden, ellers dør det.

Kort sagt:

- som Luther selv skriver i en overskrift: Forskel på dåbens gyldighed og gavn.

Selve dåbens handling er gyldig uanset tro eller ej – for den bygger ene og alene på, at vi følger Guds løfter. Men dåben gavner mig kun, hvis jeg i tro dagligt tager imod denne gave og lever i den!

En fødsel

Det hjælper mig tit at tænke på det billedsprog fra Bibelen, som Luther er inde på i afsnittet ”Dåbens symbolik”. Siden syndefaldet er vi alle åndeligt døde (vi er ”Gamle Adam”). Vi frelses ved at den Nye Adam (Kristus) løskøber os ved at dø på korset og opstå af graven. I dåben får vi del i frelsen ved at ”Gamle Adam” dør, ligesom Kristus døde og vi opstår som nyt menneske ligesom Kristus opstod. Som Luther også henviser til, kalder Bibelen det for en ”genfødsel”: jeg fødes åndeligt set i dåben, så jeg nu er åndeligt levende. Fødsel er et faktum: nu er jeg et åndeligt menneske, der lever i Guds frelse. Men som ved alle andre fødsler gælder det, at hvis ikke det nye liv leves hver dag, så dør man. Og det er det, Luther prøver at fastholde:

Selve den åndelige fødsel ER SKET i dåben – uanset om det barn, der kom ud af fødsel, lever i dag. Dåben er altid gyldig. Men om barnet får gavn af sin fødsel – det afhænger af, om det hver dag vil trække vejret, tage mad til sig osv – altså om det vil leve troens liv. Ellers gavner fødslen/dåben ikke mere barnet.


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også