26.10.2006 12:00 Alder: 13 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Tilgiver Gud, hvis man bliver gift igen?

Jeg ved, at det er forkert at blive skilt og så blive gift igen. Men hvis det nu går op for en, at man har begået en synd ved at blive skilt og har giftet sig igen? Hvad så? Tilgiver Gud, og så er den potte ude eller hvad?

Svar:

Det er et meget svært spørgsmål at svare på. Bibelen giver ikke noget direkte svar og op igennem tiden har kristne svaret forskelligt på dette spørgsmål. Mit svar er derfor ikke noget absolut "facit" - andre kristne kan se sagen på en anden måde.

Hvis man står i den situation at man er skilt fra sin ægtefælle og gift igen med en anden (det kaldes "gengift") og derefter opdager, at det er en synd - hvad så? Ja, man kan tænke sig følgende muligheder:

A: skil dig straks fra din nuværende ægtefælle! Og prøv evt. at gifte dig igen med din første ægtefælle!

B: lev videre med din nuværende ægtefælle, som om intet var forkert.

C: lev videre med din nuværende ægtefælle - men gør noget ved problemet.

Jeg vil anbefale C, men først kort sige lidt om A og B:

A: På den ene side kan man godt forstå denne løsning. For normalt er det sådan, at når man opdager, at man gør en synd - så skal man holde op med den! Er man fx narkohandler og opdager, at det er en synd, så skal man selvfølgelig finde sig et andet job. Men i dette tilfælde: vil en ny skilsmisse ikke bare gøre det hele endnu værre? Der er sket noget skidt - men skal vi nu gøre det hele endnu mere skidt ved at lave en ny skilsmisse? Det virker ikke som om det kan være Guds vilje.

B: Men der er jo sket noget skidt - og det er Gud ikke ligeglad med! Og man kan vel heller ikke bare leve videre som en levende reklame for gengifte? For ægteskaber, der er i krise, er det ofte ødelæggende, hvis man begynder at tænke: "Åh ja, jeg kunne jo også få mig en anden ægtefælle, det ville helt sikkert blive meget bedre!". Så man er egentlig et farligt eksempel - der helst ikke skal efterfølges. Så man kan ikke bare leve videre som om intet var sket.

C: Men man kan gøre det, at man bekender: man bekender for Gud, at man har syndet. Og man beder om tilgivelse. Og så tilgiver Gud - så stor er hans nåde! Derefter bekender man for sine medkristne, at man er klar over, at man har syndet. Og man beder dem om tilgivelse. Og man siger, at man bestemt ikke anbefaler andre at gøre det samme, som man selv kom til at gøre. Rent praktisk gøres dette for det meste ved et menighedsmøde - det er ikke noget, man behøver gå rundt til hver enkelt i deres privathjem og gøre. Og derefter kan man leve videre med god samvittighed.

Dog kan der være særlige tilfælde: mange kristne sammenhænge siger, at for eksemplets skyld kan man ikke være øverste leder i en kristen sammenhæng, hvis man er gengift. Det ville sende nogle forkerte signaler, hvis den øverste leder var gengift. Man kan uden problemer stå i langt de fleste tjenester i menigheden - også som leder i fx børnearbejdet - men man kan ikke være menighedens "spydspids". Man kan fortsat være forkynder - bare er det vigtigt at man i sin forkyndelse ikke prøver at gøre det OK at gengifte sig - men åbent siger, hvad Bibelen siger om disse ting.

Så: jeg vil varmt anbefale C. B vil selvfølgelig være lettere - men man kan gå glip af megen velsignelse ved at vælge de lette løsninger.

Bemærk, at jeg her kun har skrevet om den slags gengifteri, Bibelen er imod. For det er en sådan situation, der ligger i spørgsmålet. Bibelen åbner måske for at man i ganske særlige tilfælde kan blive gengift uden at det er imod Guds ord. Men det er en anden sag - se eventuelt. dette svar i arktivet: Hvordan forholde sig til gengifte?


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 26.10.2006

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også