01.06.2004 12:00 Alder: 15 yrs
Bodil Skjøtt

Skrevet af:
Bodil Skjøtt

Skrev Jesus selv noget?

Fornylig så jeg program, hvor man omtalte "skrift/er" skrevet af Jesus selv ! Desuden findes der også en film "fiktion" hvor disse skrifter er omtalt. Iflg. div. oplysninger, er dette bekendt i den katoliske kirke, men Vatikanet har ikke anderkendt det. Mine spørgsmål er: 1) findes det 2)hvor er det muligt at læse det/få oplysninger om det

Svar:

Jeg tror, det er sikkert at sige, at skrifter som er skrevet af Jesus findes ikke. Alt hvad han skrev skrev han i sandet (Johannes Evangeliet kapitel 8)

Men der findes en tradition i den syrisk ortodokse kirke, som fortæller om en korrespondance mellem Kong Abgar V Ukoma og Jesus. Abgar havde hørt, at de jødiske præster lagde onde planer om at slå Jesus ihjel, og han tilbød der for Jesus beskyttelse i sit rige. Samtidig bad han Jesus komme og helbrede ham. Kirkefaderen Euseb beretter bl.a. om dette.

Legenden/traditioner fortæller videre at Jesus ikke tog imod tilbudet om beskyttelse, men lovede at sende en af sine disciple, for at helbrede kongen. Det sørgede apostlen Thomas senere for. Videre fortælles det, at Jesus svarede kongen i et brev dikteret til kongens skriver og at dette brev blev opbevaret af kongen. Pilgrimmen Egeria i det 4. årh. fortæller at hun har set brevet.

Måske er det den tradition du har hørt omtalt eller henvist til.

Jeg har mine informationer bl.a fra den bog som Kirsten Stoffregen Pedersen har skrevet både på dansk og på engelsk: De kristne i det Hellige Land / The Holy Land Christians


Bodil Skjøtt

Skrevet af:
Bodil Skjøtt

Lagt på nettet 01.06.2004

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også