02.01.2003 12:00 Alder: 17 yrs
Kategori: Seksualitet, Menneskelivet
Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

Skal jeg være alene resten af mit liv?

Jeg er en kristen pige, som har begået mit livs fejl, og nu er jeg så usikker. For 7 år siden giftede jeg mig med en ikke kristen mand, vel nærmest ateist. Nu vil han så skilles, og selv om det er helt forkert for mig, kan jeg jo ikke forhindre ham i det, og da slet ikke når han allerede bor sammen med en anden. Det er snart et år siden han flyttede, og nu er der sket det at jeg har mødt og er blevet forelsket i en kristen mand. Det føles bare så rigtigt - men alligevel så forkert. Jeg føler jo ikke jeg er god nok til ham, og kan ikke rigtig tolke det der med at være gift for altid, også selv om man er skilt p.gr.a. utroskab. Men jeg er altså kun 28 år, kan det virkelig være rigtigt at jeg skal opgive alt fordi jeg begik en fejl dengang? Eller - jeg mener, det var jo ikke mig der ville skilles, og selv efter han var flyttet sammen med en anden var jeg parat til at tage min mand tilbage, det var/ er jo ham der ikke vil. Jeg synes jo ikke selv jeg har gjort noget forkert, skal jeg virkelig være alene resten af mit liv?

Svar:

Tak for dit spørgsmål. Og ikke mindst: tak for din vilje og evne til at sætte så klare ord på din situation. Jeg ville sådan ønske, jeg havde noget, der kunne skrue tiden baglæns for dig, eller i det mindste kunne løse det problem, du er kommet ind i. Det gør mig forfærdelig ondt, at dit ægteskab, som du uden tvivl har sat så meget ind på, er ved at kuldsejle. Og det må være rædselsfuldt at vide, at din mand nu lever sammen med en anden.

Jeg kan i hvert fald sige så meget, at det er ikke rigtigt, når du føler, at du ikke er god nok mere. At du har det med dig fra din fortid, som du har, gør ikke dig uværdig eller mindre god end noget andet kristent menneske. Vi har alle fejlet alvorligt; og de fleste af os har vel også virkeligt store fejl i vores fortid. Det gør ikke, at man ikke kan være kristen, eller at man er mindre værd end andre. Tværtimod er det jo det, kristendommen handler om: at Gud tager imod dem, der har fejlet, og at han ophøjer dem, der ydmyger sig for ham. Hvis det ikke var sådan, var det også ude med mig.

Men samtidig har du ret i, at det er et problem, at du nu er gift. Det er et problem, når nu du har mødt en anden. For man kan ikke være gift med to. Det har ikke noget at gøre med, at du ikke er god nok, for selv det bedste menneske kan ikke være ét kød med mere end én.

Og sådan som jeg forstår det Nye Testamente, vil det stadig være et problem, selv om du bliver skilt. For Jesus siger på flere forskellige måder, at "Enhver, som skiller sig fra sin hustru og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud, og den, der gifter sig med en fraskilt kvinde, begår ægteskabsbrud." (Lukasevangeliet 16,18).

Der er bibeltro kristne, der ikke forstår det helt på samme måde. De er enige i, at Jesus forbyder fraskilte at gifte sig igen. Men de læser hans ord sådan, at der må være nogle undtagelser. Når han siger, at "Jeg siger jer: Den, der skiller sig fra sin hustru af anden grund end utugt og gifter sig med en anden, begår ægteskabsbrud" (Matthæus evangeliet 19,9), så mener de, at Jesus her nævner en undtagelse, og at den, der bliver skilt på grund af ægtefællens utroskab, godt må gifte sig igen.

Jeg ville sommetider ønske, at de havde ret. Særligt når jeg møder en situation som din! Men selv kan jeg ikke læse det sådan. For så ville Jesus modsige sig selv, når han netop siger: Enhver, som osv. Jeg tror ikke, der er undtagelser fra det, Jesus siger. Heller ikke, selv om man måske føler, at man selv er helt uskyldig i skilsmissen. Hertil kommer, at du jo netop selv vil sige, at du også selv har fejlet (måske ikke i ægteskabets sammenbrud, men så i at have giftet dig med en ikke-kristen?).

Jeg vil bede dig læse min artikel i Svararkivet "Kan en fraskilt gifte sig igen?", hvor jeg forsøger at forklare, hvorfor jeg forstår det sådan.

Jeg er klar over, at det kan virke forfærdelig koldt og kynisk. Og selv om man forstår det sådan, at der er visse undtagelser fra Jesu Nej, så vil der jo stadig være nogle andre fraskilte mennesker, som kommer frygteligt i klemme her. Der vil under alle omstændigheder være nogle, der rammes af Jesu ord her, og som han ikke tillader at gifte sig igen.

Men uanset hvordan man forstår det, er jeg overbevist om, at Jesus ikke siger det her for at være principrytter og bureaukratisk; han siger det af kærlighed! Han siger det af kærlighed til ægtefolk, hvis ægteskab han vil beskytte med stærke mure. Men disse stærke mure udelukker os så også fra at være gift med mere end ét menneske.

Så når Jesus kalder det for "ægteskabsbrud", hvis en fraskilt bliver gift igen, så kan grunden åbenbart ikke være, at man har en fejl i sin fortid eller ikke er god nok. For alt dette er der tilgivelse for! Nej, grunden er, at man i én forstand stadig er gift med sin “forhenværende” ægtefælle. Et ægteskab kan ikke ophæves, som om det aldrig havde været. Man kan flytte hver til sit; og efter landets love kan man også gifte sig endnu en gang. Jeg mener bestemt også, at et land bør have sådanne love!

Men Jesus siger, at "det var med tanke på jeres hårdhjertethed, at Moses tillod jer at skille jer fra jeres hustru, men fra begyndelsen var det ikke sådan", siger Jesus (Matthæusevangeliet 19,8). Og en kristen kan ikke indrette sig efter de regler, som er givet for de hårde hjerter. En kristen med et hårdt hjerte er en selvmodsigelse.

Men skal man så for enhver pris blive sammen?

Nej. NT siger udtrykkeligt: "Men vil den ikke_troende ægtefælle skilles, så lad det ske; en broder eller en søster er ikke bundet i sådanne tilfælde. Til fred har Gud kaldet jer." (Paulus' 1. brev til Korintherne 7,15) Man forlanger ikke selv skilsmisse; men man går med til det i fred og i omsorg for den anden. Også selv om den anden har såret en forfærdeligt.

Det, Jesus vil, er jo ikke at tvangsforene ægtefolk, hvis ægteskab er blevet et helvede. Det er kærligheden i ægteskabet, han vil beskytte. Han vil gøre det så vanskeligt som muligt at stikke af fra konflikter og kampe. Han vil, at vi skal gøre, hvad vi kan, for ikke blot at blive sammen, men også at genopdage kærligheden.

Jeg ved ikke, om det er for sent for jeres vedkommende. Det kan det blive, og så må I gå hver til sit og lade jer skille. Men undere er sket før. Også i tilsyneladende håbløse samliv. Og det er et sådant under, vi må bede om, vil ske.


Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 02.01.2003

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også