08.08.2013 12:00 Alder: 4 yrs

Skrevet af:
Brian Thisgaard Olesen

Skal jeg altid vende den anden kind til?

Hvordan skal jeg forstå det, når der Bibelen siger, at vi skal vende den anden kind til? Bør jeg ikke gøre den anden opmærksom på det, hvis vedkommende sårer mig, udnytter mig eller begår overgreb osv? Så vedkomende forstår, hvad det gør ved mig, når han handler på den måde?

Svar:

Tak for dit spørsgmål om Bibelens tale om konflikter!

Du har helt ret i, at Bibelen i Mattæus 5,38-42 taler om at vende den anden kind til.

Jesu formål med hele Bjergprædiken er at rydde op i tilhørernes indgroede forestillinger om Guds lov. Det betyder bl.a. at han i forhold til tilhørernes forestilling nogle steder skærper betydningen af Guds Lov, nogle steder gør han ligefrem op med tilhørernes forestillinger om Guds Lov og nogle steder uddyber han blot Guds vilje og Guds lov.

I tilfældet "at vende den anden kind til" er Jesus i gang med at gøre op med tilhørernes forestilling om, at Guds ord tillader hævn og gengældelse. Mattæus 5,38-39a: "I har hørt, der er sagt: "Øje for øje og tand for tand". Men jeg siger jer..."

Billedet med at vende den anden kind til, handler derfor først og fremmest om at få os alle til at forstå, at Guds ord ikke åbner op for muligheden for hævn og gengældelse. I stedet er det vores kald at være med til at dæmpe konflikter og søge forsoning, hvor det er muligt.

Så i forhold til dit spørgsmål om, hvordan vi som kristne skal håndtere konflikter, så er der andre tekster, som vi også må kigge på. Jeg tænker især på nogle vers tidligere i Bjergprædiken i Mattæus 5,23-25, hvor overskriften er "Om vrede":

"Når du derfor bringer din gave til alteret, og der kommer i tanker om, at din broder har noget imod dig, så lad din gave blive ved alteret og gå først hen og forlig dig med din broder; så kan du komme og bringe din gave. Skynd dig at blive enig med din modpart, mens du er på vej sammen med ham, så din modpart ikke overgiver dig til dommeren og dommeren igen til fangevogteren, og du kastes i fængsel."

Også Efeserbrevet 4,26-27: "Bliv blot vrede, men synd ikke. Lad ikke solen gå ned over jeres vrede, og giv ikke plads for Djævelen."

Bibelen lægger klart op til, at forsoning kommer før alt andet. Vi skal først og fremmest forsone os med vore brødre. Det er helt ok at blive vrede, men vi skal håndtere vreden på en hensigtsmæssig og forsvarlig måde. Og den mest hensigtsmæssige og forsvarlige måde at håndtere konflikter på, er at konfrontere vores modpart på en stille og rolig måde, samt at søge forsoning og tilgivelse. Det gælder både når du er den forulempede part og når du er den, der har forulempet en anden.

Når alt dette er sagt, så kan vi sikkert begge komme på eksempler, hvor det er ekstremt svært "bare" at søge forsoning med en modpart. Der er tilfælde, hvor mennesker er blevet udnyttet, forulempet eller såret så groft, at denne proces vil tage meget lang tid, fordi sårene er meget dybe. Her kræves der først sjælesorg eller terapi og lang tids proces, før det giver mening at tale om tilgivelse eller forsoning. Men også i disse tilfælde er Jesu råd dybe og brugbare, da det er nødvendigt at nå frem til et sted, hvor den forulempede kan tilgive, før den forulempede kan komme videre i sit eget liv.


Skrevet af:
Brian Thisgaard Olesen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også