24.07.2012 12:00 Alder: 5 yrs

Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

Siger Bibelen noget om soulmates?

Kan man som kristen tænke i sjælevenner? Og bliver der nævnt noget om dette i Bibelen?

Svar:

Spørgsmålet om det går an for kristne at tænke i sjælevenner eller soulmates som vi også indimellem bruger på dansk afhænger lidt af, hvad man forstår ved ordet. Hvis der blot menes, at en sjæleven er en usædvanlig god ven, som man har det særlig godt med eller haft i mange år eller sådan noget i den retning, så er det vel OK.

Men man må gøre sig klart, at der formentlig primært ligger ikke-kristne forestillinger bag udtrykket.

I et af sine værker præsenterer Platon den idé, at mennesker oprindelig blev skabt med fire ben, fire arme og et hoved med to ansigter men guden Zeus blev bange for, at de skulle blive for mægtige og splittede dem i to og dømte dem til at tilbringe deres liv med at søge efter den anden halvdel, der fuldendte dem. En lignende tankegang gør sig gældende indenfor teosofien, hvor Gud skabte væsener, der på grund af dårlig karma blev splittet i to køn, som så i løbet af en lang række reinkarnationer forsøger at finde sammen igen. Det er disse forestillinger, som oftest er baggrund for idéen om sjælevenner.

Det er for resten også en almindelige forestilling blandt jøder, at Gud på forhånd har udpeget den "sjæleven", man skal giftes med, selv om det ikke umiddelbart fremgår i Det Gamle Testamente bortset fra, at Gud jo netop "vælger" Adams ægtefælle og sjæleven for ham.

I Bibelen er der ellers ikke noget særligt grundlag for en tanke om, at vi hver især har en bestemt sjæleven eller at Gud udvælger en ægtefælle for os. (Se svaret Har Gud skabt den eneste ene?) Det fremgår, at mennesket blev skabt til ægteskab, men det er også klart i Det Nye Testamente, at det ikke er forkert at være ugift (Se 1 Korinterbrev 7) en tanke som ikke harmonerer så godt med en teori om sjælevenner.


Skrevet af:
Peter Guldager Dahl

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også