20.01.2010 12:00 Alder: 10 yrs
Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Kan vi føle glæde uden sorg?

I skriver, at når Jesus vender tilbage, vil dommedag ske og en ny verden skabes. En verden uden død, smerte og ondskab. Men et andet sted har jeg læst, at Gud aldrig har villet det onde, og at det er Satan, som har skabt det. Men Gud har tilladt det at ske, for uden sorgen kan vi ikke føle glæden. Hvordan hænger det sammen med at skabe en ny verden uden død, smerte og ondskab? Hvordan bliver den nye verden så? Kommer vi reelt til at føle glæden i den nye verden?

Svar:

Jeg er ikke er enig i synspunktet om, at vi ikke kan føle glæde uden at kende sorgen og smerten. Efter min opfattelse er det onde ikke nødvendigt for at det gode kan være der. Vi skal ikke opleve ondt for at sætte pris på det gode.

Det onde skyldes Djævelens oprør mod Gud. Djævelen er oprindelig en af Guds gode skabninger (en kerub eller engel), men han syndede mod Gud (læs Det gamle Testamente, Ezekiels bog, kapitel 28, vers 12-19). Derefter lokkede han både nogle engle og alle mennesker med i oprøret.

Det onde eksisterer kun som en forvrængning af det gode. Den onde kan ikke skabe noget selv, kun forvrænge Guds gode skabning.

Denne forvrængning viser sig i menneskers sind således, at vi fra fødslen stoler mere på os selv end på Gud, og den viser sig også i, at vi ofte tager det gode som en selvfølge og først sætter pris på det, når vi oplever det onde. Men sådan var det ikke før syndefaldet. Da kunne mennesker glæde sig over det gode uden at skulle opleve det onde først. Og sådan skal det blive igen.

Gud kan alt - undtagen at tvinge os til at stole på ham. Dér kan han kun elske sig til indflydelse, og hvis hans død på korset for at redde sine fjender ikke kan smelte deres hjerte, så kan intet.

Gud kan og vil skabe en ny verden, hvor det onde ikke findes. Det er det kristne håb. En dag skal vi se Gud og hans billede, Jesus selv, i denne nye verden.

Bedste hilsener


Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 20.01.2010

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også