31.10.2011 12:00 Alder: 6 yrs
Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Kan Jesus helbrede mig?

Jeg har brug for helbredelse og er ved at miste troen på alt og alle. I 2004 fik jeg en ukendt hjernebetændelse som sendte mig i koma i 6 mdr. Mirakuløst vågnede jeg op, men fandt så ud af at jeg var lam fra livet og ned og sidder i dag i kørestol med de samme "symptomer" som en typisk rygmarvsskadet. I skriver i en artikel, at man skal bede i Jesu navn. Hvordan og hvad betyder det? Altså hvordan beder man i Jesu navn? I skriver også, at Jesus vil besvare alle bønner der bliver bedt i hans navn. Derfor! Er det virkelig rigtigt? For jeg har bedt mange aftenbønner uden held og har efterhånden svært ved at tro på, at han kan skabe mirakler. Vil det egentlig hjælpe at tage til helbredelses møder. Og kan i i så fald anbefale nogle? Hjælp her, PLZ! Ellers tak for en god side som er med til at skabe håb! Vh en troende ... som er ved at blive sindsyg af at jeg ingen svar kan få. Alle kristne jeg har snakket med siger at jeg roligt kan vende mig til Gud fordi for ham er alt muligt. HJÆÆÆÆLP!!!

Svar:

Du skriger din nød og smerte ud, og jeg skal forsøge at holde hjertet varmt og hovedet koldt.

Den gode nyhed er, at Jesus kan helbrede fra alle sygdomme. Alvoren er, at han ikke altid vil.

Er han så god eller ond, når han siger nej? Jeg er overbevist om, at han altid er god, også når han siger nej. Hvis Jesus er ond, når han siger nej, så er der al grund til rase og fortvivle. Hvis Jesus er god, også når han siger nej, er der al grund til at hvile og bie. Bie er det gamle ord for at vente i tillid til, at man er gode hænder. Bibelen er fyldt med løfter om og opmuntringer til det. Det samme er salmebogen.

På den ene side er der både i Bibelen, kirkens historie og i nutiden vidnesbyrd fra mange mennesker om, at Jesus har helbredt dem, fordi de bad ham om det, og på den anden side er der mindst lige så mange vidnesbyrd fra mennesker, der fortæller, at de ikke fik den helbredelse, som de bad om. Men mange af disse sidste kan så fortælle, at Jesus gav dem noget andet, som de er meget lykkelige for, nemlig fred i hjertet midt i alle vanskelighederne.

Jesus har aldrig har lovet at helbrede alle syge i denne verden. I den kommende verden (himlen) er der ingen syge, men i denne verden er der er mange, og mange af dem bliver aldrig helbredt. I Ny Testamente nævner Paulus, der ellers helbredte mange, at han efterlod Trofimos i Milet, da han var syg (Andet Timotheusbrev kapitel 4, vers 20). Ligeledes råder han Timotheus til også at drikke lidt vin for hans mave, og fordi han så tit er syg (Første Timotheusbrev kapitel 5, vers 23).

At bede i Jesu navn vil ganske enkelt sige, at man beder til Gud ud fra troen på Jesus eller beder til Jesus selv. Det kan enhver kristen gøre. Man behøver ikke at tage til helbredelsesmøder for at bede i Jesu navn eller blive helbredt. Alligevel er det godt at bede sammen med andre, fordi vi mennesker er skabt til fællesskab, hvor vi kan støtte hinanden, og vi kristne har Jesus til fælles og kan i fællesskabet hjælpe og opmuntre hinanden. Som en klog mand har sagt: Jesu stemme er stærkere i en broders mund end i vort eget hjerte.

Derfor vil jeg anbefale dig at finde nogle andre kristne, som du kan mødes med regelmæssigt, f. eks. hver uge eller hver fjortende dag, så I kan bede sammen og læse Jesu opmuntrende ord sammen.

Særlige helbredelsesmøder kan jeg ikke anbefale. De få, jeg været til eller set på TV, forekom mig ikke at være særlig bibelske. Jeg bryder mig ikke om, at prædikanten påstår at kende folks private hemmeligheder og udbasunerer for en forsamling på flere tusind mennesker, at ”der sidder en mand her i aften. Din kone er troende, men det er du ikke. Jeg opfordrer dig til at omvende dig.” Ligeledes finder jeg aldeles forkasteligt, at man udser sig svage og manipulerbare mennesker, og narrer dem og forsamlingen til at tro, at de bliver helbredt. Og hverken Jesus eller apostlene holdt særlige helbredelsesmøder eller opfordrede os til at gøre det.

Derimod tror jeg på, at Gud har givet nogle kristne mennesker en særlig gave til at bede for andre, så de bliver helbredt. Paulus skriver om denne nådegave i Første Korinterbrev, kapitel 12, vers 28, og i Apostlenes Gerninger kapitel 19, vers 11-12 kan vi se, at Paulus selv havde denne nådegave. Det betød dog ikke - som nævnt ovenfor - at alle blev helbredt, blot de var i forbindelse med Paulus. Derfor findes der ingen, som kan garantere dig en helbredelse.

Da der findes en sådan nådegave, vil jeg anbefale dig at opsøge et menneske, som har den og anmode ham eller hende om at bede for dig. Jeg har givet ledelsen på JesusNet navnet på en sådan person, og de vil give dig hans navn og telefonnummer. Der er nogle, som oplever, at de bliver helbredt meget hurtigt. Andre oplever, at de bliver helbredt efter mange års bøn. Og atter andre oplever, at de slet ikke bliver helbredt. Her er vi fuldstændig afhængige af Jesu vilje.

At bede i Jesu navn vil ikke kun sige, at man beder til ham - eller til Gud i troen på Jesus - men det vil også sige, at man giver sig hen i hans vilje. Det vil sige, at man udleverer sig til hans planer og hviler i dem. Man kan hvile i disse planer, fordi Jesus er god, men man får ikke på forhånd at vide, hvad disse planer går ud på, kun at de er gode. Jesus fortæller dig ikke, om du skal blive rask eller være syg resten af dine dage. Og hvis du skal blive rask, fortæller han dig ikke, hvornår det vil ske.

Du nævner, at man kan bede om, hvad man vil, og så vil man få det. Det må være Jesu ord fra Johannes-evangeliet kapitel 15, vers 7, du har hørt om eller tænker på. Der siger Jesus til sine elleve disciple (Judas var gået på det tidspunkt): Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer, så bed om, hvad I vil, og I skal få det.

Meningen er ikke, at vi får alt, hvad vi vil. Meningen er, at vi får alt, hvad Jesus vil. Det er også meningen, når Jesus ellers lover at opfylde vore bønner (Johannes-evangeliet kapitel 14, vers 14; kapitel 15, vers 16; kapitel, 16, vers 23-24). Forfatteren Marius Jørgensen udgav i 1973 bogen ”Bønnens evangelium”, hvor han udlagde disse løfter. Den vil jeg anbefale.

Jeg ved godt, at der i kristenheden også findes en anden opfattelse, som går ud på, at Jesus har lovet os alt, hvad vi beder ham om, og hvis vi ikke får det, så skyldes det, at vores tro ikke er stor nok. Den opfattelse anser jeg for at være en meget grov misforståelse, som har efterladt mange mennesker i dyb nød. Derfor skal du tage dig i agt for dem, der vil lede dine tanker ind på det spor!

Jesus selv bad i Gethsemane Have til Gud Fader om, at han måtte blive fri for døden på korset, men han tilføjede også: Dog ikke, som jeg vil, men som du vil (Mattæus-evangeliet kapitel 26, vers 39).

Når Jesus bad sådan, og han er vores Herre, skal vi, som er døbt til være hans disciple, så regne med, at vi har større rettigheder end ham? Det tror jeg ikke. Konsekvensen er, at vi har lov til at bede til ham, og dér kan vi nævne alle vore problemer og ønsker for ham, og så må vi overlade afgørelsen til ham.

I alle kristnes liv er to kræfter på spil, nemlig død og liv. Noget brydes ned, og noget andet bygges op. Vi lever i dødens verden uden for paradiset. Derfor hærges menneskeheden af sygdom og død. Det er en smerte, som vi alle er fælles om. Det skyldes, at menneskeheden som helhed er kommet på afveje bort fra livets kilde, Gud selv. Det er så endnu mere smertefuldt, når nogen uden forklaring rammes tidligere og hårdere end andre. Denne forskel er en uforklarlig gåde. Men midt i al smerten og alle gåderne tilbyder Jesus os alle at få det evige liv tilbage, og det tager sin begyndelse i sjælen. Når vi lytter til ham, så vil dette evige liv spire og vokse i os. Det er troen, håbet og kærligheden, som han selv planter i os ved sin hellige Ånd.

Paulus, Jesu apostel og ambassadør, udtrykker det sådan: "Jeg er korsfæstet med Kristus. Jeg lever ikke mere selv, men Kristus lever i mig, og mit liv her på jorden lever jeg i troen på Guds søn, der elskede mig og gav sig selv hen for mig" (Galaterbrevet kapitel 2, vers 19-20).

Det betyder, at vi ikke skal miste modet, når vi ser vor krop brydes ned. Paulus skriver:

Derfor bliver vi ikke modløse, for selv om vort ydre menneske går til grunde, fornyes dog vort indre menneske dag for dag (Andet Korinterbrev kapitel 5, vers 16).

Vort ydre menneske - det du kan se i spejlet - går til grunde, men vort indre menneske - troen, håbet og kærligheden - overlever døden og når frem til opstandelsen og Guds evige paradis, hvor vi skal være sammen med Gud og sammen med den, som han har sendt til os, nemlig Jesus.

De bibelske forfattere og alle andre kristne siden dem ved udmærket godt, ligesom vi moderne mennesker ved det, at dette forløb er meget skrap kost for vore følelser. Vi stritter imod. Vi vil helst have vor egen vilje. Vi vil ikke brydes ned. Vi protesterer. Vi bliver rasende. Vi bliver modløse osv. Men al erfaring viser også, at vore byrder bare bliver større ved vores uvilje mod at bære dem. Jesus viser os en helt anden vej. Han indbyder os til at komme til ham, og så vil han give os hvile. Han siger ikke: ”Jeg vil helbrede dig for alle sygdomme i denne verden.” Han siger: Tag mit åg på jer og lær af mig, for jeg er sagtmodig og ydmyg af hjertet, så skal I finde hvile for jeres sjæle (Mattæus-evangeliet kapitel 11, vers 29).

Så længe vi stirrer på os selv og vore egne følelser og svagheder og begrænsninger, så bliver vi trætte og modløse. Når vi ser på Jesus og lytter til ham, så kommer der noget helt nyt ind i os fra ham, som er velgørende.

Jesus vil altså erstatte selvrådigheden, modløsheden, bitterheden, vreden og protesten i vort indre med hvile. Og den kommer ved, at vi giver os hen i Guds, vor Faders vilje og beder: Ske din vilje! (Mattæus-evangeliet kapitel 6, vers 10). Det var det, Job nåede frem til, da han var stærkt plaget. Denne fred oplevede han, før han blev rask (Jobs bog kapitel 42, vers 1-6). I denne tilstand, hvor han havde fred i sit hjerte, men ikke var rask i sin krop, kunne han oven i købet gå i forbøn for andre (Jobs bog kapitel 42, vers 7-9).

Ligesom det er muligt at blive rask, fordi Jesus kan helbrede vores krop, sådan er det også muligt at slippe ud af fortvivlelsen og desperationen, selv om man ikke bliver rask, fordi Jesus kan fylde vores indre med ro, glæde og vished.

Kort sagt:

1) Find nogle kristne, som vil bede sammen med dig og for dig!

2) Opsøg et menneske, som har helbredelsens nådegave!

3) Giv dig hen i Jesu vilje!

Jeg forstår, at din situation er meget vanskelig. Derfor ved jeg også, at der ikke er noget af det, jeg har rådet dig til, som er nemt, så du er velkommen til at skrive igen, hvis du vil have noget uddybet. Men jeg tror også, at den eneste vej frem er den, som Jesus viser os.


Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også