21.02.2011 12:00 Alder: 7 yrs
Kategori: udv-Jul
Bent Tage Nielsen

Skrevet af:
Bent Tage Nielsen

Hvorfor tro på en jomfrufødsel?

I skolen har vi læst en kritisk tekst af Johannes Sløk, der omhandler Jesu fødsel. Johannes Sløk mener, at forestillingen om en jomfrufødsel er et indslag fra hellenistiske kredse, altså inspireret af myterne i græsk kultur, da det er en meget unormal tanke på Israelitisk grund. Derudover siger han, at det først er senere man har prøvet at bevise det med skriftsteder fra det gamle testamente - hvor det kun var Esajas 7,14 man kunne bruge. Han påstår, at det græske ord er misforstået og slet ikke betyder jomfru. Til sidst siger han at der, udover de to fødselsberetninger i Matthæus- og Lukasevangeliet, ikke er nævnt eller overhovedet hentydes til en jomfrufødsel. Hvordan kan vi være så sikre på jomfrufødslen? Er det virkelig sandt hvad Johannes Sløk påstår?

Svar:

Aleksander den Stores erobringer og det romerske rige havde bragt mange folkeslag med forskellige kulturer og religioner tæt på hinanden. Derfor var de første århundreder af vor tidsregning stærkt præget af religionsblanding (synkretisme) og forskellige religiøse og filosofiske strømninger – især hellenismen – af hedensk oprindelse.

Læren om inkarnationen, om Kristi person, hans præeksistens (at han var sammen med Gud før han blev menneske - se Kolossenserne 1,14-17 osv), om treenighedslæren og dermed også om jomfrufødslen, var vigtige spørgsmål fra den kristne kirkes første tid, båder for jøder og for hedninger! Det ser ud til, at datidens angreb, både fra jødisk og hellenistisk religiøsitet, mest angik læren om, hvem Kristus egentlig er.

Datidens teologer forstod, at netop læren om Kristi person (Kristologien) var afgørende for den rette forståelse af Jesu lidelse og død på korset. Men der var – og er – stadig teologer og filosoffer, der forsøger at forklare kristne forestillinger som påvirkninger af orientalsk mytologi.

Trosbekendelser er værn mod misforståelser

Kirkens bekendelser gennem tiderne har altid afvist alle forsøg på at omtolke Bibelens tale om at "Ordet blev kød" (Johannes 1,14) - altså at Jesus blev undfangelsen ved Helligånden og født jomfruen Maria. Grunden til dette er først og fremmest, at de centrale bibelske vidnesbyrd taler klart om dette (Mattæus 1,18-25; Lukas 1, 36-37; 2,1 f ) - læg også mærke til de profetiske udsagn (Esajas 7,14; Mattæus 1,22-23)

Jomfrufødslen er uundværlig

Undfangelsen ved Helligånden er en helt fundamental sandhed, som betyder, at fosteret i jomfru Marias liv, og han, som blev født, er Gud og menneske i en og samme person. Det er de gammeldags troendes holdepunkt, fordi intet er umuligt for Gud. Det kunne godt stå som overskrift over alt som har med Gud at gøre (Lukas 1,37). Vi kan tilføje, at uden jomfrufødslen ville Jesus kun have været et menneske og ikke verdens frelser! Det er derfor vi kan være ”sikre” på jomfrufødslen!

Selv om undfangelsen ved Helligånden og Jesu fødsel af jomfru Maria kun er direkte nævnt i Mattæus og Lukas evangelierne, så er der alligevel intet i de andre bibelske skrifter som taler imod det Mattæus og Lukas fortæller. For øvrigt står der heller aldrig i de bibelske skrifter, at Gud blev menneske. Men i Johannes 1,14 står der at ”Ordet blev kød” og i Hebræerbrevet 2,14, læser vi, at Sønnen fik del i kød og blod. I Johannes 4,2 står der at Kristus er kommet i kødet og i 1 Timotheus 3,16, at han er kommet i kødet - ja i "syndigt køds lighed" (Romerbrevet 8,3).

Jomfrufødslen betyder, at Jesus Kristus er sand Gud og sandt menneske. Det forklarer Luther i den lille katekismus således: Det vil sige: ”Jeg tror, at Jesus Kristus, sand Gud og født af Faderen i evighed og tillige sandt menneske, født af Jomfru Maria, er min Herre, som har genløst mig fortabte og fordømte menneske, erhvervet og vundet mig fra alle synder, fra døden og fra Djævelens magt, ikke med guld eller sølv, men med sit hellige og dyrebare blod og med sin uskyldige lidelse og død.”

Enighed i Bibelen om jomfrufødslen

Det er rigtigt, at beretningerne om Jesu undfangelse og fødsel hos Mattæus og Lukas er forskellige, men de er begge enige om jomfrufødslen. Derfor skriver Luther i i den lille katekismus: ”Jeg tror, at Jesus Kristus, sand Gud, født af Faderen i evighed, og tillige sandt menneske født af jomfru Maria, er min Herre...”

Mht. Esajas 7,14 om ordet ”den unge kvinde”. I den hebraiske tekst betyder det en ung kvinde i den giftefærdige alder, men ikke nødvendigvis en jomfru. Men i den græske oversættelse af Det Gamle Testamente hedder det ”jomfru” som det også gjorde i den forrige oversættelse af GT. Mattæus og Lukas og den på Jesu tid meget brugte græske oversættelse af Det Gamle Testamente og den ældste kirke forstod alle, at det betød ”jomfru”.

Det er interessant, at da Gabriel fortalte Maria at hun skulle føde en søn (Lukas 1,34) svarede Maria ikke undrende: "hvorledes skal det gå til?Jeg er jo en ung kvinde". Hun svarede i stedet: ”Hvorledes skal dette gå til. Jeg ved jo ikke af nogen mand.” Desuden var det normalt i den pagtstro del af jødefolket, at en kvinde var jomfru indtil bryllupsnatten. Så derfor ville en ung ugift kvinde som regel også være en jomfru.

Er det virkeligt sandt, hvad Johannes Sløk påstår?

En ubibelsk tolkning

Den citerede tekst udtrykker en bibelfremmed forståelse af virkeligheden og bruger en hedensk religiøsitet som tolkningsnøgle for det Bibelen fortæller om den underfulde undfangelse og fødsel. I kirkens historie har den slags altid ført til omtolkninger af det Bibelen lærer om inkarnationen - at Gud blev menneske. Kristus er den eneste menneske historien som samtidig er Gud i himlene (Johannes 3,13).

Da intet er umuligt for Gud, er det således, at den, der ser Jesus, ser Faderen, for han og Faderen er eet. Derfor er mødet med Kristus i troen et møde med den evige Gud, som er fra evighed til evighed. Jesus Kristus er Guds Ord i egen person (Johannes 1,1;10,30; 14,9)

Vi kan jo vende det hele om! Tør vi forkaste det, der står i den apostolske trosbekendelse (siden Karl den Stores tid dåbsbekendelse i de vestlige kirker) om Guds søn, at han er undfanget ved Helligånden og født af Jomfru Maria. I den den nikænske trosbekendelse (fra år 325) bekender vi, at Jesus steg ned fra himlene og blev kød ved Helligånden af Jomfru Maria og blev menneske. (Den Danske Salmebog side 795)

Præsteløftet

Når præster ordineres i vor kirke, aflægger de for biskoppen det såkaldte præsteløfte – med regnskabsdagen for øje – hvori de lover at forkynde Guds ord som det findes i de profetiske og apostolske skrifter og i kirkens symbolske bøger, som bl. a. er de to ovennævnte bekendelser. Den tekst af Johannes Sløk, som du citerer er i direkte modstrid med Bibelens vidnesbyrd og kirkens bekendelseskrifter og det præsteløftet siger!


Bent Tage Nielsen

Skrevet af:
Bent Tage Nielsen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også