05.11.2008 12:00 Alder: 9 yrs
Kategori: bud-udv
Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Hvorfor gælder de ti bud stadig?

Jeg har læst Det Gamle Testamente og jeg står tilbage med en masse spørgsmål. Nogle af dem har jeg fået svar på på denne hjemmeside, men der er stadig nogle ting, jeg ikke forstår. Jeg ved, at reglerne fra Det Gamle Testamente ikke gælder længere, og at de blev skrevet til mennesker på Det Gamle Testamentes tid for at hjælpe dem. Men hvorfor var de så indviklede? F.eks. er det virkeligt svært for mig at forstå, at der skal være så mange svære regler for at blive renset i Tredje Mosebog 14,1-31. Mit andet spørgsmål kommer her: Når nu alle reglerne ikke gælder længere, hvorfor går vi så stadig ud fra de ti bud? 

Svar:

Kære ukendte spørger!

Så vidt jeg forstår dit indlæg, stiller du to spørgsmål.

1) Hvorfor var Moselovens regler for renselse så indviklede?

2) Hvorfor gælder de ti bud stadig?

Det første drejer sig om en detalje i fortiden, mens de sidste drejer sig om

de helt store linjer i både fortid og nutid. Jeg prøver at besvare dem i

rækkefølge.

Hvorfor var Moselovens regler for renselse så indviklede?

For adskillige af Moselovens regler gælder, at de anføres uden begrundelse. Det betyder, at det må blive det rene gætteværk, når jeg skal prøve at svare på spørgsmålet, men generelt i menneskelivet gælder, at jo flere ritualer der er, jo tungere er selve den sag, som ritualerne skal markere. Så det korte af det lange er, at det var en meget alvorlig ting at være spedalsk, og det var en meget stor sag at blive rask og blive erklæret for ren og blive optaget i det almindelige fællesskab med menigheden/folket og få adgang til helligdommen igen. Det er det, som renselsen i Tredje Mosebog 18, 1-32 indebærer, så vidt jeg ser det.

Hvorfor gælder de ti bud stadig?

Det gør de, fordi de ikke er bundet af nationen Israels nationale og politiske situation, før Jesus kom, men udtrykker selve ånden i paradiset. De ti bud handler om de allermest grundlæggende ting i menneskelivet, som du kan læse om det i skabelsesberetningen og syndefaldsberetningen i Første Mosebog 1-3. De ti bud handler ikke om Israel eller spiseregler eller klædedragt eller nationale konflikter eller told og skat eller hvor lang tid man skal i fængsel for en forbrydelse. De handler om forholdet til Gud og medmennesket i det hele taget. De er så at sige det paradisiske fortegn for Moseloven, og derfor er de også delvis gentaget af Jesus og apostlene i Det Nye Testamente. Derfor kalder jeg Jesu etik for en paradisk etik. Han vil, at vi skal leve lige så enkelt og kærligt og ansvarligt og påpasseligt og ubekymret som Adam og Eva i paradiset.

Hviledagen

Der er så den krølle på emnet, at budet om at hvile på sabbatten (det vil sige hviledagen, se Anden Mosebog 20,9-11) ikke er indskærpet i Det Nye Testamente, selv om det er begrundet i skabelsen, måske fordi det blev givet til Israel og ikke til menneskeheden. Hverken Adam eller Noa fik dette bud. Og Paulus siger, at "Én regner den ene dag for vigtigere end andre, en anden regner alle dage for lige vigtige. Enhver skal stå fast ved sin overbevisning. Den, der lægger vægt på, hvad det er for en dag, gør det for Herren" (Romerbrevet 14,5-6a)

Skilsmisse

Forskellen på Moseloven på den ene side og hele Jesu etiske vejledning på den anden side kommer frem i samtalen i begyndelsen af kapitel 10 i Markusevangeliet (vers 1-12). De ti bud forbyder skilsmisse ("Du må ikke bryde et ægteskab" fra Anden Mosebog 20,14), men det nævnes ikke her. Farisæerne henviser her til, at Moseloven tillader skilsmisse et andet sted (Femte Mosebog 24, 1-4). Jesus svarer, at Moses har givet denne tilladelse på grund af menneskenes hårdhjertethed, men at det fra skabelsens begyndelsen var anderledes, og så citerer Jesus i vers 7 fra Første Mosebog 2,24, hvorefter han bringer sin egen udlægning af det, nemlig forbud mod skilsmisse.

Skabelsen og de ti bud

Jesus bruger således ikke slagordet "De ti bud gælder stadig," men henviser til skabelsens begyndelse. Det er denne tankegang, der ligger til grund for hans og apostlenes etik. De ti bud er kun citeret, når de passer ind i denne tankegang. Det Nye Testamentes slagord er ikke "De ti bud gælder stadig," men "Tilbage til skabelsens begyndelse." Jesus siger ikke, at vi skal tilbage til skabelsen, for det kunne være på linje med filosoffen Rousseau, der siger, at vi skal tilbage til naturen, og så kan man lægge menneskenes nuværende opførsel og følelser til grund. Nej, vi skal helt tilbage til skabelsens begyndelse før syndefaldet, altså før Djævelens og menneskenes forvrængning af Guds gode skaberværk satte ind.


Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også