23.08.2006 12:00 Alder: 11 yrs
Kategori: Jesus-rel

Skrevet af:
Poul Hoffmann

Hvordan var Jesu menneskesyn?

Jeg vil gerne vide, hvordan Jesu menneskesyn var? Jeg synes, det er nemt at finde stof omkring Luthers menneskesyn, men knap så let om Jesu. Kan man sætte de to menneskesyn op mod hinanden?

Svar:

Det er ikke muligt at tale om Jesu menneskesyn på samme måde som Luthers og andres. Jesus er Gud og ved alt om hvem, hvad og hvordan mennesket e. Læs for eksempel Johannesevangeliet 2,24-25:

"Selv betroede Jesus sig ikke til dem, fordi han kendte alle, og fordi han ikke havde behov for, at nogen skulle vidne om mennesket; for han vidste selv, hvad der gemmer sig i mennesket."

Gud er selv menneskets skaber, og hans - og dermed Jesu - "menneskesyn" er simpelt hen sandheden om mennesket, den totale viden om det. Det er en viden, som Luther og vi andre kun kan få del i stykkevis - først og fremmest ved at studere Bibelen - og aldrig fuldstændig. Det er faktisk noget af det, vi skal glæde os over i evigheden: at lære os selv og vor næste, Guds ypperste skaberværk, altid bedre at kende.


Skrevet af:
Poul Hoffmann

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også