15.06.2011 12:00 Alder: 8 yrs
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Hvordan skal jeg leve mit liv?

Vi deltager alle i det vestlige forbrugscirkus, hvor vi sviner og ødelægger naturen og udnytter de fattige lande. Verden er så kompleks at ingen kan gennemskue hvad der er rigtigt og forkert. Løsningen er vel ikke at isolere sig på en øde ø, hvor der ingen fristelser er og ingen valg at skulle tage. Gud ønsker, at vi skal være en del af samfundet men dermed vil vi jo også synde mere! Hvordan finder jeg ud af hvad der er det rigtige i mit liv når det kan være individuelt hvad synd er? Hvorfor har Gud sat os i en hverdag hvor han bebyrder os med praktiske gøremål, der fylder det meste af vores tid. Vores tanker kredser hele tiden om hverdagsproblemer i stedet for at tænke på det åndelige. Skal kirken vejlede os om politiske, økonomiske, uddannelses-, erhvervs-, forbruger og miljø-spørgsmål? Når det er det, der fylder mest i vores hverdag - hvorfor snakker vi så ikke mere om det i kirken?

Svar:

Du stiller fem gode spørgsmål, der nok hænger sammen og alligevel må besvares hver for sig.

1. Komplekst forbrugscirkus

Ja, sådan er det desværre. Selvfølgelig skal der mange flere nuancer på, hvis det hele skal beskrives dækkende. Men det er rigtigt, at vi i den fede del af den vestlige verden opretholder og styrker nogle onde cirkler, hvorved vi udbytter verdens fattige lande og øger forurening og rovdrift. Det er også rigtigt, at det er ret umuligt at overskue alle disse cirkler. Dermed bli’ r det også meget svært. ja umuligt at pege på nogle enkle, klare måder at gøre tingene bedre på. Som borger i dette land er vi automatisk med i dette forbrugscirkus. Som kristne er vi naturligvis nødt til at forholde os til dette faktum, sådan som jeg kan se, at du gør.

2. Skal vi finde en øde ø?

Jeg kender godt fristelsen til at tænke: ”Bare jeg dog kunne stå af dette forbrugercirkus og tage til en øde ø og leve af fisk og hjemmeavlede

kartofler”. Du skriver, at på øen ville der ikke være valg at foretage og fristelser at modstå – og at vi ikke skal vælge øen, men blive i samfundet, selv om vi derved synder mere.

Jeg tror nu nok, at der altid vil være valg og fristelser – selv på en øde ø. Men du har ret i, at der synes at være mange flere valg og fristelser i vores nuværende situation! Jeg tror også vi skal blive i samfundet, for det er vel der, Gud har sat os. Men det betyder ikke, at vi skal være her ukritiske. Vi skal prøve at udnytte de mange muligheder, som al vores velstand giver os – og prøve at forsvare os

imod alle de fristelser, vi udsættes for. Om vi i disse kampe synder mere eller mindre end ved at være på en øde ø, véd jeg ikke. Men jeg véd, at det vil gavne min næste mere, hvis det lykkes mig at leve kærligt (selvom det også kan være syndigt) i samfundet, end hvis jeg lever isoleret (og dermed måske uden så meget direkte synd) på en øde ø. Så lad os tage kampen op! Vel vidende, at Guds tilgivelse Gud ske lov også gælder på dette område af livet!

3. Konkret vejledning

Hvad er det rigtige at gøre? Som du skriver, er det individuelt. Vi kan ikke sige, at ”Enhver kristen skal gøre præcis sådan og sådan på det økonomiske område og det politiske område!”. Men der er dog nogle guide-lines, der kan hjælpe os. Kampagnen ”Giv Dig Rig” (se hjemmesiden givdigrig.dk) har en del gode guide-lines. Kort sagt er det noget med at prøve at leve taknemmeligt, ansvarligt og enkelt. Alene det, at vi stopper op midt i cirkus-manegen og spørger os selv: ”Hvad er det egentlig, vi laver?” er en rigtig god begyndelse.

4. De praktiske gøremål

Hvorfor har Gud sat os midt i en hverdag, hvor de praktiske gøremål fylder så meget, at der ikke bliver meget plads til det åndelige?” spørger du. Tja. I forhold til stort set alle andre mennesker – både mennesker i fortiden og nulevende mennesker i andre lande – har vi mere fritid end nogensinde. De praktiske gøremål for at kunne leve, fylder en langt mindre procentdel af vores samlede tid end for andre. Så vi burde have rigelig tid til det åndelige. Jeg tror egentlig snarere vi savner ro, enkelthed og retning i livet. Når vi så ofte oplever, at vi ikke har tid til noget, så er det sjældent bare de livsnødvendige praktiske gøremål, der belaster vores kalender.

Samtidig må vi sige, at Gud har skabt os til at bruge en del af vores liv på det praktiske. Den opgave fik allerede Adam og Eva – og den er aldrig siden blevet annulleret. Så de praktiske gøremål er i udgangspunktet lige så meget efter Guds vilje og til Guds og næstens glæde, som de mindre praktiske. Som Luther sagde, kan vi tjene Gud lige så meget ved at være bager som ved at være biskop. Det vigtigste er at være trofast i det, Gud for tiden kalder netop mig, den enkelte til.

5. Kirkens rolle

”Når det er det der fylder mest i vores hverdag hvorfor snakker vi så ikke mere om det i kirken?” skriver du. Det kan jeg simpelthen bare klappe i takt til! Det er et område, hvor kirken efter min mening meget har forsømt sin Gud-givne opgave! De her ting skal langt mere frem i lyset, i samtaler, i undervisning og forkyndelse, i bøn og sang, i praktiske tiltag osv. Her kan vi alle bære hver vores lille fakkel. Og givdigrig.dk kan inspirere til nogle ting. Helt konkret: lad os med jævne mellemrum bringe alle disse ting på banen i den kirkelige sammenhæng, vi nu hver især kommer i!


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 15.06.2011

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også