16.04.2004 12:00 Alder: 15 yrs
Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

Hvilke forskellige bibelsyn findes der?

Kan I ikke kort ridse de forskellige bibelsyns karakteristika op? Hvor mange bibelsyn findes der, hvad er deres forskelle og ligheder, og hvordan udmønter disse forskelle sig i den praktiske forkyndelse (herunder stillingtagen til politiske/moralske spørgsmål)?

Svar:

Det er et meget vigtigt spørgsmål, som desværre alt for få interesserer sig for. De fleste nøjes med en praktisk bibelbrug og en praktisk bibeltillid (større eller mindre), men ser ikke, at det er en ret skrøbelig basis, den dag man pludselig stilles over for synspunkter eller tvivlsspørgsmål, man ikke er vant til.

Man kan ikke stille bibelsynene op i kasser, for de findes i alle afskygninger. Men man kunne måske stille dem op på en linje, et spektrum – så at sige fra venstre yderpunkt til højre yderpunkt, men med alle mulige mellemformer. Og så kan man så at sige plotte sig selv ind på det sted på linjen, man føler sig bedst hjemme i.

Du spørger også om deres stillingtagen til politiske og moralske spørgsmål. Det løjerlige er, at indtil for en generation siden kunne regne med, at lå folk til venstre i bibelsyn, lå de sikkert også til venstre i politik, og hvis de lå til højre i politik, lå de også til højre i bibelsyn. Men sådan er det ikke mere. I dag kan man sagtens være venstreorienteret i politik og højreorienteret i bibelsyn (det er jeg selv) – og omvendt. Så det hænger ikke sammen mere, som det gjorde engang.

Det rent materialistiske bibelsyn ligger yderst til venstre. Det afviser simpelt hen på forhånd troen på nogen Gud overhovedet og vil derfor bortforklare Bibelen som spekulation og overtro. Det er ikke et bibelsyn, nogen forkynder vil tilslutte sig, og derfor vil du ikke finde det repræsenteret eller forsvaret i den kristne kirke.

Det historisk-kritiske bibelsyn breder sig ud over en meget stor del af spektret. Det vil fastholde troen på Gud, og det vil fastholder synet på Bibelen som en særlig bog. Men det spænder fra det næstyderste venstre med en forståelse af “Gud”, der slet ikke ser ham som nogen personlig Skaber, men blot som en betegnelse for alt det, der er større end vi, og over til et sted til højre med en tro på Bibelens Gud som Jesu Kristi far (og måske med en mere eller mindre intakt troslære).

Det, disse syn har tilfælles, er: Man regner ikke Bibelen som Guds ord. Man kan på en eller anden måde finde Guds ord i den. I den tidligste udgave ville det historisk-kritiske syn pille alt det ud af Bibelen, der bare var fejlagtige menneskeord, så Guds åbenbaring stod tilbage. Men i dag er det mere eller mindre opgivet, og nu ser man ikke så meget Bibelen som Guds åbenbaring af sig selv til mennesker, men mere som menneskers tanker om Gud. Den kan derfor modsige sig selv – lige fra småting og helt over til selve teologien og gudsbilledet. Så må den enkelte blot afgøre sig for, hvilke af Bibelens mange teologi’er man så vil tilslutte sig.

Det konservative syn (næstyderst til højre) vil fastholde Bibelen som Guds ord – i den forstand, at det tilslutter sig det syn på de bibelske tekster, som de selv har. Det ser dem som åbenbaringstekster: NT skildrer GT som “loven” (med Guds autoritet) og “profeterne” (med Guds selvåbenbaring); Jesus siger om apostlene, at man ikke kan forkaste dem uden at forkaste ham; apostlene siger, at de bringer “bud fra Herren” – så bliver det altsammen også det konservative syns opfattelse. Det betyder, at de bibelske forfattere er troværdige i alt, der har med tro, lære og livsførelse at gøre. Det grundlæggende argument er, at profeters og apostles selvforståelse er så central en del af deres eget budskab, at man ikke kan afvise det første uden at opløse det andet. Og hvis Jesus virkelig er den, han siger, han er, så må de bibelske forfattere også være det, han siger, de er.

Det ortodokse syn er enig i det konservative syns grundholdning, men tilføjer: Da Guds ord ikke kan modsige sig selv, er Bibelen ikke bare troværdig alt, der har med tro, lære og livsførelse at gøre; den må også være ufejlbarlig i alle historiske detaljer. Støder man på selvmodsigelser i Bibelen, må der altså et eller andet sted være en forklaring. Det er ikke sikkert, man lige kan finde den, fordi vi ikke har alle detaljer, og fordi Bibelens verden er så anderledes end vores; men selvmodsigelser kan altså ikke være reelle, kun tilsyneladende.

Men det ortodokse syn er samtidig klar over, at Bibelen må tolkes historisk. Dvs den skal læses ud fra den mening og den sammenhæng, hvorudfra den oprindelig blev skrevet.

Det fundamentalistiske syn ligger yderst til højre. Fundamentalisme var indtil for et par årtier siden betegnelse for det ortodokse syn; men i almindeligt sprogbrug glider de to betegnelser længere og længere fra hinanden. I dag betegner det ikke bare et syn på Bibelen som ufejlbarlig, men nærmest også ens egen tolkning af Bibelen som ufejlbarlig. Forklaringer på selvmodsigelser i Bibelen kan man ikke bare principielt tænke sig; de skal også helst findes og regnes ud. Og tendensen er, at man bliver militant, national og højreorienteret også i politik; man blander ofte politik og kristentro sammen og vil gerne styre et land ud fra kristne normer. Bibelen læses mere som en lovbog end som et evangelium.

Dertil kommer, at man viger tilbage for at tolke Bibelen historisk. Faktisk vil man ofte mene, at den slet ikke skal tolkes, og at man selv slet ikke tolker den, men bare “læser det som det står”. Derfor læses teksten sommetider også bogstaveligt, hvor den måske slet ikke er ment bogstaveligt.

Så langt kan det give god mening at sætte de forskellige bibelsyn op på et spektrum. Men de sidste par årtier er der desuden kommet et bibelsyn, som man ikke sådan lige kan placere ind på denne linje:

Det narrative bibelsyn afviser den historisk-kritiske metode, der vil pille Bibelen i stumper og stykker. Men det afviser også det konservative syn, der vil fastholde Bibelen som åbenbaringstekster. Det opfatter Bibelen som en fortælling (en narrativ), hvis værdi ikke ligger i, om f.eks. Jesu mirakler eller opstandelse faktisk er sket, men i selve fortællingen om miraklerne eller opstandelsen. Fortællinger om opstandelse giver fx håb om, at livet sejrer over døden, og fortællinger om godhed og næstekærlighed inspirerer til tillid og godhed mellem mennesker osv. Principielt er der altså ikke forskel på bibelteksternes fortælling og så fx Ringenes Herre. Men også dette syn findes i mange udgaver og kan flyde sammen med flere af de andre. Hvis man endelig vil have det plottet ind på linjen, må det næsten ligge parallelt med det historisk-kritiske syn (mest til venstre).

Hvad moralske spørgsmål i detaljer angår, er det ikke muligt at stille nogen enkel formel op. Men tendensen er, at jo længere du kommer til venstre på spektret, jo friere vil man være over for en bibelsk etik, og jo længere du kommer til højre på spektret, jo mere vil man være forpligtet på en bibelsk etik.


Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også