12.06.2014 00:00 Alder: 3 yrs
Kategori: jn-svar
Hans-Ole Bækgaard

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

Hvem er kvinden og drengen i Åbenbaringen?

Hvem er kvinden og drengen i Johannes Åbenbaring kap. 12,13-18? Og hvad betyder "en tid og to tider og en halv tid" i vers 14?

Svar:

Johannes’ Åbenbaring kan være en vanskelig bog at forstå. Derfor findes der mange tolkninger. Det gør der også til den tekstpassage, du spørger til.

Man kan sige det sådan, at den grundlæggende tilgang til Johannes Åbenbaring er med til at bestemme tolkningen om kvinden. Hertil kan der også komme kirkepolitiske synspunkter, som er med til at fastholde en opfattelse af netop dette kapitel (eller kapitlerne 12-14), som ”et stort tegn”.

Flere forståelser

Katolske fortolkere identificerer kvinden med jomfru Maria, som antages at være taget op i Himlen, hvor hun regerer som dronning.

Flere fortolkere, som går ind for læren om ”tusindårsriget” identificerer kvinden med Israel og drengen med Kristus. Andre forstår kvinden/Israel som de troende (især de messianske jøder). At ville dræbe barnet kan handle om – mener nogle – barnemordet i Betlehem, hvor kong Herodes forsøgte at slå Jesusbarnet ihjel (Mattæus kap. 2).

I en symbolsk udlægning handler Åbenbaringen 12 om Kristi fødsel, himmelfart og tronbestigelse/-indsættelse i det himmelske. Det lykkedes ikke Satan at forhindre Kristus i at triumfere og grundlægge sit rige. Kvinden er det troende Israel eller Guds folk både før og efter Kristi første komme. Kvindens veer er de trængsler, som det troende Israel måtte udstå i deres venten på Kristus.

Og der findes flere andre fortolkninger.

Mulig tolkning om kvinden

Med min tilgang til Åbenbaringsbogen vil jeg give min tolkning. Jeg mener, at bogen handler om den dag, Jesus Kristus kommer igen. Altså hans genkomstdag. Ikke om hele kirkens tid eller om tiden lige inden med fokus på et såkaldt tusindårsrige.

”Et stort tegn på Himlen” handler om selve genkomsten. Kvinden er et udtryk for Guds folk. Der står, at hun er ”klædt i solen, med månen under sine fødder og med en krone af tolv stjerner på sit hoved”. Dette viser tilbage til 1 Mosebog 37,9f, om Jakobs slægt, det udvalgte folk, Guds folk, det troende Israel, Kirken (af jøder og hedninger). Luther selv tolkede stedet om kirken.

Kvinden har lighed med Kristus, dvs. hun deler udseende med ham. Hun er herliggjort og i den forstand himmelsk. Hun er kronet, dvs. hun har fået del i Kristi kongedømme. Kristus kommer igen ved sin Kirke. Tegnet er Menneskesønnens tegn på Himlen. Han sætter det hele i gang, og Kirken som hans legeme ”føder” ham under veer.

Drengen - befrieren og menneskesønnen

Kvinden føder et barn, en dreng. Men der er ikke tale om et spædbarn. Det vil være mere præcist at oversætte det med ”mandligt”. Det er et særpræget udtryk, som henviser til Esajas’ Bog 66,7. I sammenhængen i kapitel 65-66 handler det om den nye jord og himmel og nyskabelse af Jerusalem samt Herrens komme (Esajas 66,15). Her ”fødes” befrieren ikke som spædbarn, men som mand. Denne tankegang slår igennem her, at der er tale om en mand (Menneskesønnen), som kommer og ”fødes”. Det betyder, at han indsættes på sin trone som konge (jf. Salme 2).

Til det sidste forsøger Satan (dragen) at forpurre den frelse, som Gud har lovet og vil føre igennem. Men han vil blive slået og straffet!

Forståelse af tidsangivelsen

Og så spørger du til betydningen af ”en tid og to tider og en halv tid”. Det er også nævnt som 1260 dage eller 3½ år andre steder i bogen. Også dette udtryk er der flere tolkningsforslag til, bl.a. at det handler om kirkens historie fra Jesu himmelfart og til hans genkomst, hvor kirken skal være under forfølgelse og åndelige angreb fra Satan.

I verset er der tale om forfølgelse, men dog ikke mere end et forsøg. For ”kvinden” (Guds folk) bringes i sikkerhed. Som jeg forstår det, er der tale om den tid, hvor dommen finder sted. Derfor er der tale om ”ørkenen”. En udfoldelse heraf finder vi mere i kapitel 13, 18 og 20.

Dem der frelses

Tidsangivelsen betegner altså ikke en tidslængde, men er udtryk for en begivenhed – dommen, som rammer dem, der er under Guds vrede. De straffes med fortabelse. ”Kvinden” (Guds folk) reddes ved at få givet vinger til et sikkert sted, ligesom Israels folk under ørkenvandringen. Derfor bruges dette billede med ørnevinger (se også 2 Mosebog 19,4 og Esajas’ Bog 40,31), som handler om dem, der frelses.

Der kunne uddybes meget mere. Har du lyst til selv at undersøge mere, vil jeg anbefale en kommentar til Johannes’ Åbenbaring i Credo-serien (se fra side 275). Jeg har også selv skrevet et mindre studiehæfte, som er udgivet på Lohses Forlag med titlen ”Se, jeg kommer snart!”.


Hans-Ole Bækgaard

Skrevet af:
Hans-Ole Bækgaard

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også