05.10.2004 12:00 Alder: 15 yrs
Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Hvad siger Bibelen til blod-donation ?

Bloddonation? Er det en god ting som kristen at give sit blod væk? Hvad siger bibelen om blod, transfusion og det at give det væk? Hvorfor mener Jehovas Vidner at blod donation og transfusioner mm. er imod god kristen moral? Selv er jeg klart for, jvf. det næstekærlige aspekt, at man giver en del af sig selv for et andet menneske.

Svar:

1. Er det en god ting, som kristen at give sit blod væk?

Ja, det er det så ganske afgjort, fordi man derved er med til at redde liv. Man giver noget af sig selv for at redde andres liv. Det er jo det hele den kristne etik går ud på. Elsk din næste som dig selv. Der kan måske nok rejses visse indvendinger mod denne praksis, idet den som alt andet er forbundet med visse problemer, såsom at det afgivne blod kunne være inficeret. Men det tages der jo højde for på forskellig vis.

2. Hvad siger Bibelen om blod, transfusion og det at give blod væk?

Bibelen siger i hovedsagen nogle få, men vigtige ting om blodet:

For hele menneskeheden

Først det, som gælder hele menneskeheden, nemlig befalingen til Noa om, at alle levende dyr må spises af mennesker, men kød med liv i, med blod i, må I ikke spise (Første Mosebog, kapitel 9, vers 4 ud af sammenhængen, som består af vers 1-7). Dette er ikke et forbud mod at spise dyreblod og lave blodpølse, men et forbud mod at afhugge lemmer af levende og altså ikke-slagtede dyr. De afrevne lemmer holder sig længere end kød fra slagtede dyr, så det har måske under visse forhold været en fristelse. Det er altså ikke blodet som materie, men blodet som tegn på, at dyret stadig er levende, der i dette forbud er tænkt på. Med andre ord: man må gerne slagte dyrene og spise dem, men ikke mishandle levende dyr.

Kun for Israel

Dernæst det, som kun gælder Israel, nemlig Moselovens bestemmelser om, at man ikke må spise blod. Her er der ikke tale om et forbud mod at spise afrevne lemmer, men et forbud mod at spise selve materien blod, og begrundelsen er, at blodet skal komme på alteret for at bringe soning (Tredje Mosebog kapitel 17, vers 10-14).

Dette vil måske være svar nok på dit spørgsmål. Men hvis du har grundet meget over det med Bibelens udtalelser om blodet, og nogle af de konklusioner der drages i de førte kristne menigheder, så er nedenstående forklaring på Bibelens yderligere omtale om blodet måske også en hjælp. Også hvis du f.eks er i tvivl på baggrund af Jehovas Vidners konklusioner.

Anvisninger gældende for ”blandede” kristne menigheder

(= med kristne af jødiske baggrund og ikke-jødisk baggrund.)

Bibelen siger også noget, som kun gælder kristne menigheder, som både består af Moselovtro jøder og medlemmer der, hverken er jøder eller Moselovtro. Her traf apostlene og de ældste i Jerusalem i kristendommens første slægtled en meget klog afgørelse.

Problemet var, at på den ene side stod nogle lovtro og Jesus-troende jøder (første gruppe) med kravet om, at alle hedninger, der blev døbt til den kristne tro, også skulle omskæres og overholde hele Moseloven.

På den anden side stod de ligeså lovtro og Jesus-troende jøder såsom Jesu bror Jakob og apostelen Peter og apostelen Paulus (anden gruppe), som mente, at kristendøbte hedninger ikke skulle omskæres eller holde Moseloven.

Løsningen på et samvittigheds-dilemma:

Man ønskede at løse samvittighedsproblemet hos den første gruppe, som følte, at de efter jødisk skik syndede mod Gud ved at spise sammen med hedninger (= ikke-jøder) - og det gjorde de jo både ved fællesspisninger og nadvermåltidet i i den kristne kirke. Man greb derfor tilbage til de paragraffer i Moseloven, som handler om hedningers ophold blandt jøder, uanset hvor de måtte befinde sig.

Disse regler er udelukkende de fire, som er samlet i Tredje Mosebog, kapitel 17 og 18. Og her indskærpes forbud mod fire ting, når det handler om omgang med blod.

1) afgudsofringer, herunder henregnes også ofre til Gud, som er forkerte derved, at de ikke bringes hen til Åbenbaringsteltet (der senere blev erstattet af templet i Jerusalem)

2) spisning af blod

3) spisning af selvdøde dyr

4) seksuelle forbindelser i forbudte led såsom blodskam, samleje under menstruation, ægteskabsbrud, homoseksualitet og sodomi

Det er regler gældende for udlændinge blandt jøder, og hvis de døbte hedninger ville overholde dem, så kunne de lovtro Jesus-troende jøder spise sammen med dem uden at bryde Moseloven og få problemer med deres samvittighed.

Andre steder i Det Nye Testamente om denne løsning:

Denne afgørelse løste problemet, og den er gengivet tre gange i Ny Testamente, nemlig Apostlenes Gerninger kapitel 15 (hvor hele problemet er gennemgået), vers 20, vers 29, samt kapitel 21, vers 25.

Det siger sig selv, at når de døbte hedninger er alene, så regnes de ikke for udlænge blandt jøder, og så gælder disse bestemmelser ikke. Så står de alene under de bestemmelser, som Jesus og apostlene har gjort gældende for alle kristne uanset baggrund. Da er det interessant at se, hvordan netop disse fire bestemmelser er behandlet i Ny Testamente i øvrigt.

Spisning af blod og selvdøde dyr nævnes aldrig ellers, men derimod det generelle, at "alt, hvad Gud har skabt, er godt, og skal ikke forkastes”.  Paulus' første brev til Timotheus, kapitel 4,3-4) , og afgudsofferkød kan spises, hvis det ikke er til forargelse. Se Paulus første brev til Korinterne kapitel 10, vers 14- 33, hvor det indskærpes, at selve afgudsdyrkelsen er forbudt, mens afgudsofferkødet kan spises under den forudsætning, at det ikke giver en umoden medkristen anledning til også at spise det med efterfølgende dårlig samvittighed. Derimod ser det ud til, at forbudet mod ulovlige seksuelle forbindelser opretholdes, idet der til stadighed tales om utugt (græsk: porneia), og af de fire forhold, som nævnes i Tredje Mosebog kapitel 18, nævner Ny Testamente direkte homoseksualitet, se Paulus' brev til romerne, kapitel 1, vers 26-27, og samme forfatters brev til korinterne, kapitel 6, vers 9-11, hvor også ægteskabsbrud er nævnt. Endvidere nævnes i sidstnævnte kapitel, vers 12-20 også det at gå til ens skøge. Endvidere nævnes blodskam i Paulus' første brev til korinterne kapitel 5, vers 1-2 (+ resten af kapitlet). Samleje under menstruation nævnes ikke, og sodomi kan jeg heller ikke finde noget direkte om med mindre det falder ind under "unaturlige forbindelser" i Judas brev vers 7, hvad jeg selv anser for særdeles nærliggende. Alt i alt må jeg konkludere, at i hovedsagen fører Ny Testamente Moselovens syn på ulovlige seksuelle forbindelser videre, mens de tre andre ting er betingede af omstændighederne.

Jehovas Vidner mod blodtransfusion

Jehovas Vidner udleder af disse tekster et forbud mod blodtransfusion, fordi teksterne i Ny Testamente ikke bare taler om, at man ikke må "spise" blod, men om at man skal "holde sig fra" blod. Jeg mener, at Ny Testamentes tekster er gengivelser af de gammeltestamentlige tekster fra Moseloven, der ikke taler om at modtage blod som enestående livsreddende hjælp gennem blodårerne, men udelukkende om at modtage blod som erstatbar føde gennem fordøjelsen, erstatbar, fordi man lige godt kunne spise noget andet. "holde sig fra" er altså lig mad, at man ikke må spise det. Jeg mener derfor, at Jehovas Vidners opfattelse af udtrykket "holde sig fra" er en misforståelse. Jehovas Vidner tager et begrænset forbud fra én sammenhæng og gør det universelt gældende i en helt anden sammenhæng. Det er misforståelse, der vil noget, men misforståelse er og bliver det.

Konklusion: Nej til dyremishandling, nej til at spise blod, når man er sammen med Jesus-troende og Moselovtro jøder, og ja til blodstransfusion.


Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 05.10.2004

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også