12.12.2013 12:00 Alder: 4 yrs
Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Hvad betyder det, at Gud elsker mennesket?

Jeg har længe spekuleret over, hvad det egentlig betyder, at Gud elsker mennesket. I jødisk kultur for to tusind år siden havde man et anderledes syn på kærlighed, end man har i dag. Når jeg læser Bibelen, står der også, at Gud hader min syndige personlighed, og så tænker jeg, hvis Gud hader min personlighed, hvorfor elsker han mig så? Hvad er der tilbage af mig, som han elsker? Gud gav sin elskede søn for, at frelse os. Det er stort, men hvilken kærlighed havde han for os? Gjorde han det for at vise, hvor god han var? Jesus vidste at han ville genopstå og få sin høje position igen, var det virkelig et stort offer? Undskyld, at jeg stiller disse spørgsmål. Jeg ønsker på ingen måder at modbevise kristendommen. Jeg ønsker at få svar på de her ubehagelige tanker. Kan jeg stadig være frelst, trods mine nærmest blasfemiske tanker?

Svar:

Ja, du kan sagtens være frelst, selv om du stiller disse spørgsmål, som jeg i øvrigt ikke opfatter om blasfemiske. Vi skal tage vores tvivl netop så alvorligt, at vi søger svar.

Hvad er der tilbage af os, som han elsker? Jeg tror, at vi må skelne mellem personligheden og synden. Vores personlighed er vores "jeg", som er skabt af Gud. Synden er en forvrængning af vores oprindelige godhed og fuldkommenhed. Gud elsker os, men han hader forvrængningen, og han hader også, at vi giver forvrængningen vor tilslutning, men han elsker os som sine skabninger, skabt i hans billede, og han søger at redde os ud af det uføre, vi befinder os i. Hvad er der tilbage? Der er et menneske, som lider under synden og længes efter freden og lykken, og som har mulighed for at vende tilbage til paradiset. Det er det lidende menneske, Gud elsker.

Sejr i stedet for vanære

Jesus døde ikke på korset for at vise, hvor god han var, men han døde, fordi han stillede op for os mod Guds forbandelse.

Da Jesus modstandere lod ham korsfæste, bragte de ikke kun døden over ham, men også Guds forbandelse (Femte Mosebog 22,22-23).

De havde nok regnet med, at han på denne måde både ville være borte OG VANÆRET for evigt. I stedet gik det lige modsat: Jesus sejrede over både døden og forbandelsen.

Det angår os, fordi vi både er plaget af døden og forbandelsen. Forbandelsen mærker vi en snert af, når vi har dårlig samvittighed. Vi mindes om vort ansvar for noget godt, vi undlod at gøre, eller noget dårligt, som vi godt ved vi ikke skulle have gjort.

Jesus tog forbandelsen

Denne forbandelse skal vi møde med fuld styrke på Dommedag, hvis vi ikke er løst fra den forinden. Jesus løskøbte os fra denne forbandelse og bringer os velsignelse i stedet for (Galaterbrevet 3,10-14). Moselovens bestemmelse om, at en henrettet, der hænger på et træ, er en Guds forbandelse, er udtryk for, at Guds forbandelse på denne måde er lagt i menneskehænder. Jesu fjender havde magt til at bringe denne forbandelse over Jesus ved at korsfæste ham. Den forbandelse, som ellers vil ramme os på Dommedag langt ude i fremtiden, ramte Jesus i kraft af Moselovens bestemmelse (Jævnfør Johannesevangeliet 19,7, første halvdel: "Vi har en lov").

Modstanderne slyngede det værste våben, de havde, mod ham, nemlig Guds forbandelse. Stik mod deres forventninger overvandt Jesus både døden og forbandelsen. Han indbyder nu alle til at komme ind under hans beskyttelse mod både døden og forbandelsen eller dommen.

Det totale mørke

Var det et stort offer, når han vidste, at han ville vende tilbage? Ja, det var det, for Jesus skulle møde det totale mørke, hvor Guds velbehag og kærlighed forlod ham og kun forbandelsen blev tilbage. At møde den blot ét sekund er rædselsfuldt (Den, der lider under dårlig samvittighed, ved noget om det!). Hvor meget mere da ikke disse timer på korset!


Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også