21.03.2006 12:00 Alder: 13 yrs

Skrevet af:
Sten Nielsen

Husker Gud på vores synder?

Jeg sad en dag og læste Salme 109 i Bibelen. I vers 14-15 står der sådan:
Herren skal huske hans fædres skyld, hans moders synd skal ikke slettes. Herren skal altid have det for øje, og han skal udslette deres navn på jorden
Jeg har undret mig meget over disse vers! Gud vil jo tilgive os for alt, hvad vi har gjort og aldrig huske på det igen. Og Jesus døde jo for at tage straffen for os! Men jeg synes bare ikke, at de her vers passer sammen med det. Er det fordi det er fra Det Gamle Testamente, hvor Jesus ikke havde ofret sig endnu? Eller er der en anden forklaring?

Svar:

Kære spørger.

Du har ret: Det passer ikke rigtig sammen med evangeliet, der forkynder, at der er fred og frihed for den, der bekender sine synder for Gud. Tilgivelsen er ganske rigtigt grundet på det faktum, at Jesus Kristus døde for syndere. Og tilgivelsen er total i den forstand, at den dækker alt i et menneskes liv.

Syndens konsekvens

Gud tager synden dybt alvorligt både før og efter Jesu død på korset; og omkostningen ved synd er altid den samme, også uanset om det er før eller efter Jesu fødsel: Syndens løn er død. (Romerbrevet 6,23). Men med Kristus kom Guds nåde ind i verden som en gave, Gud giver til enhver, som tror på Jesus, se for eksempel Johannesevangeliet 3, 16.

Klagesalme

Når du synes, at det ikke rigtig hænger sammen med Salme 109 vers 14-15, så skyldes det måske først og fremmest den situation, Salme 109 er skrevet ind i og omtaler. Salme 109 kalder vi for en Klagesalme, det vil sige en salme, hvor den, der skriver eller synger, klager sin nød til Gud Herren. Denne typer salmer er velkendte fra Bibelens Salmebog.

Tre afsnit

For rigtig at fange tråden i Salme 109 bør man nok læse hele salmen. Derved bliver det klart, at der er tre afsnit i den: vers 1-5; vers 6-19 og vers 20-31.

Versene 1-5 og 20-31 taler i 1. person (mig og jeg), mens versebe 6-19 taler i 3. person (han). Samtidig er det også tydeligt, at versene 1-5 og 20-31 netop er en klagesang til Gud, hvor salmisten dels nævner, hvad de (onde) siger om ham (vers 1-5) og dels trygler Gud om redning og hjælp (vers 20-31).

De ondes angreb

Men midt imellem disse afsnit finder vi versene 6-19, der både sprogligt og indholdsmæssigt er helt anderledes. Det er rimeligt at antage, at disse vers skal opfattes som et citat fra disse onde modstandere, der anklager salmisten og truer ham. Så det er altså modstandernes onde ord om Salmisten, vi hører her; og de har ingen tanker om tilgivelse, tværtimod!

Man kan roligt sige, at versene på den måde kommer til at udtrykke en forfærdelig menneskelig forbandelse over den fromme! Samtidig er der et tydeligt hævnmotiv i versene: Salmisten anklages for at have gjort ondt, selv om han kun har gjort godt; de falske anklager fører til hævngerrige tanker og ord.

Konklusionen er altså sandsynligvis, at det er et hævngerrigt menneske, vi møder her i vers 6-19, som på alle måder udtrykker onde tanker og ønsker for den fromme salmist. Og desværre kender vi jo også fra vores egen tid og verden den ondskab, som gengælder godt med ondt og som retter falske anklager imod den fromme.


Skrevet af:
Sten Nielsen

Lagt på nettet 21.03.2006

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også