23.10.2006 12:00 Alder: 13 yrs

Skrevet af:
Peter Langborg Wejse

Har menneskefostre haler?

Jeg rigtig svært ved at forstå når jeg ser i forskellige biologibøger og bøger om fostre i de tidlige stadier, at både dyr og mennesker har såkaldte haler. (Der står i bøgerne, at de er levn fra vores tid (millioner af år tilbage) som dyr/celler mm). Jeg synes selv, at det er en anfægtelse for min tro på, at Gud har skabt os, ikke som the big bang, men som mennesker. Vi ligner jo virkelig dyr/celler i begyndelsen af vores fosterstadie... Kan I forklare det?

Svar:

Kære spørger.

Som jeg læser dit spørgsmål, så er der faktisk to:

1. Hvorfor ligner vi dyr og celler, hvis vi er skabt af Gud?2. Hvorfor har menneskefostre "haler", er det et levn fra tidligere udviklingsstadier ifølge evolutionsteorien, som der står i mange biologibøger?

Spørgsmål 1

Mit svar på dit første spørgsmål giver jeg i to dele:

Som biolog vil jeg sige, at vi jo er dyr, og at vi som alt andet levende består af celler og har stor lighed med andre dyr, selvfølgelig specielt pattedyrene.

Som kristen vil jeg for egen regning tilføje, at vores lighed med andre dyr viser vores fælles ophav med dyrene. Evolutionsteorien taler om fællesafstamning, men ud fra skabelsestro har alt levende jo også fællesafstamning fra den samme skaber. Ligesom malerier af samme kunstner harlighedstræk, så vil man også forvente lighed mellem alt levende, fordi den samme "designer/kunstner" står bag. Så med andre ord mener jeg ikke, at vores lighed med dyrene behøver anfægte din tro.

Spørgsmål 2

Har menneskefostre haler? Tanken om, at fostres udvikling afspejler artens evolutionære udvikling er gammel, og bedst kendt er Ernst Haeckels illustrationer heraf fra omkring 1880, som har været vist i utallige lærebøger gennem tiderne. Det er formodentlig disse tegninger, du også har set. Disse tegninger blev afsløret som falsknerier allerede på Haeckels tid, og han tilstod at have fusket og tegnet efter hukommelsen, samt ændret påstørrelsesforhold og anvendt kunstnerisk frihed! Men da tegningerne indgik i bogen "Darwin and After Darwin" i 1901 og siden er reproduceret herfra i utallige bøger, så er det ligesom gledet ud, at det drejede sig om et falskneri. Ofte forsvares anvendelsen af sådant forkert eller forældet materiale med, at det er så pædagogisk... Både som videnskabsmand og som kristen tager jeg afstand fra sådan vildledning.

I et af de mest anerkendte videnskabelige tidsskrifter, Science nr. 277 side 1453, 1997 blev der bragt en nutidig dementi af Haeckels illustrationer, og her bemærkede man, at der var meget mere variation imellem forskellige hvirveldyrs fostre, end man først havde antaget.

Håber dette kan bringe mere klarhed over dine overvejelser.


Skrevet af:
Peter Langborg Wejse

Lagt på nettet 23.10.2006

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også