22.02.2010 12:00 Alder: 10 yrs

Skrevet af:
Poul Hoffmann

Har engle et køn?

Jeg er stødt på en døbefont med udskårne engle. Englene har tydelige feminine træk, men andet steds har jeg læst at engle er kønsløse, altså med hverken maskuline eller feminine træk. Hvad er rigtigt?

Svar:

Det er et spørgsmål, der har været diskuteret gennem alle århundreder. Der argumenteres med forskellige forståelser af forskellige bibelsteder, men nogen afklaring er ikke nået og bliver det næppe, så længe denne verden står.

Rent erfaringsmæssigt kan det siges, at engle undertiden optræder i menneskeskikkelse på en sådan måde, at de ikke er til at skelne fra "rigtige" mennesker, altså som mænd eller kvinder. I Hebræerbrevet hedder det endda, at "nogle uden selv at vide det har haft engle som gæster" (Hebr. 13,2).

Men det siger jo ikke noget om, hvordan engle er "i sig selv". Den hyppigste beskrivelse af dem svarer nok til den, som en svensk præst gav, da han en aften kom ind i sin kirke og til sin forbløffelse så en strålende engel stå foran alteret: "[Ansigtet] var menneskelignende, men hverken en mands eller en kvindes."

Hvordan det så nærmere forholder sig med dem i denne henseende, må vi nok vente med at få at vide, til vi møder dem i deres hjemlige omgivelser i Himlen. Hvis det ellers er noget, vi overhovedet kan forstå.


Skrevet af:
Poul Hoffmann

Lagt på nettet 22.02.2010

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også