15.09.2004 12:00 Alder: 13 yrs
Kategori: bud-rel
Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Gælder budet om hviledagen stadig?

Jeg har tidligere spurgt om, hvorvidt Guds bud om hviledagen stadig gælder. Jeg fik et svar, hvor der blev forklaret, at Jesus har sat os fri af loven. Men jeg har problemer med at forstå det. Jeg forstår Bibelen sådan, at vi ikke skal holde budene for at blive frelst - i den forstand er budende sat ud af kraft. Jeg læser det sådan, at vi har fået budene for at kunne følge dem, men ikke som grundlag for frelsen. Det er Jesus, der frelser og ikke loven. Derved har Jesus sat loven ud af spil. Men hvordan skal vi så forholde os til det Jesus f.eks. siger i Bjergprædiken Mattæusevangeliet kapitel 5 vers 7-20, hvor jeg synes Jesus siger, at loven er gældende og vi må ikke ændre på den. Håber I kan hjælpe mig lidt mere videre.

Svar:

Spørgsmålet om sabbatsbudets gyldighed for os i dag er et kompliceret spørgsmål, det er svært at svare kort og alligevel klart på. Jeg vil prøve. Men det bliver forhåbentlig mere klart end det bliver kort.

Loven i Gammel Testamente og os i dag

Generelt angående forholdet mellem lovgivningen i Gammel TestamenteT og så os i dag:

Det må være klart for alle, at i hvert fald en del af den lovgivning, Gud gav til jøderne den gang, ikke kan gælde for os i dag. Det gælder f.eks. hele tempeltjenesten – hvor vi har Ny Testementes klare ord for, at alle disse bud omkring ofringer osv. kun var midlertidige – indtil det egentlige kom (– se f.eks. hele Hebræerbrevet). Dette betyder, at når Jesus f.eks. siger at ikke en tøddel af loven skal forgå – så må han mene noget andet end at hele Gammel Testamentes lovgivning stadig gælder for os i dag. Han må mene, at hele Guds åbenbaring i Gammel Testamente stadig er gældende – vel at mærke, når man læser den i sin sammenhæng: noget var kun til jøderne den gang, andet er også til os i dag.

Det gælder også mange områder i den ”civile” lovgivning – f.eks. angående dødsstraf, renselse af ”spedalske” huse og en lang række andre ting. Stort set alle kristne er enige om, at her er mange bud, der kun gjaldt jøderne på den tid.

Men samtidig er det Ny Testamentes klare udsagn, at vi finder meget af Guds vilje åbenbaret i Gammel Testamente, iIkke kun hans planer med jøderne i denne periode, men også retningslinier, der gælder for alle mennesker til alle tider. Så hvordan skelne?

Hvad siger Ny Testamente om Loven i Gammel Testamente?

For mig (og den lutherske kirke) har måden at skelne på altid været at se hvordan Ny Testamente forholder sig til de bud, vi har i Gammel Testamente. For den endelige og fuldkomne åbenbaring kom først i og med Kristus og hans belæring til os. Derfor har han magt til at fortælle hvad i Gammel Testamente der var midlertidigt, og hvad der er gældende også i dag.

Går vi til Ny Testamente og spørger: ”Hvordan med de ti bud?” – hvad så?

Ja, vi møder ingen steder en ordret gentagelse af de ti bud. Meningsmæssigt finder vi 9 af de 10 bud gentaget og bekræftet. Men ikke sabbatsbudet!

Skabelse og behov

GUD arbejdede i 6 dage og hvilede så i én: 1. Mosebog kapitel 2 vers 1-3. På tilsvarende måde gav han sit folk en hviledag: Hebraisk [sjabat] = hvile. Sabbaten var jødernes hviledag: 2. Mosebog kapitel 20 vers 9-11. Begrundelsen ligger i skabelsen: Da Gud skabte og hvilede på den 7. dag, og vel også i, at vi mennesker er skabt til at skulle hvile os en dag hver uge. I Gammel Testamente gav Gud sit folk en række forskrifter/bud for, hvordan de skulle hvile på sabbatten. Op gennem tiden lavede lærde jøder en lang række tilføjelser til disse bud. Sådan var situationen, da Jesus træder ind på banen.

Jesus i strid med sabbatten

Her ser vi, at netop sabbatten var en af de hyppigste anledninger til stridssamtaler mellem Jesus og farisæerne! Vi kan i hvert fald sige, at Jesus tog klar afstand fra farisæernes opfattelse af sabbaten, hvor "passivitet" vel nærmest var hovedordet, og hvor man havde lavet en utrolig masse indviklede regler for, hvad man ikke måtte på sabbaten.

Jesus aktiv på hviledagen

Tværtimod synes Jesus at være særlig aktiv på sabbats-dage! Guds velsignelse af denne dag skal åbenbart forstås på den måde, at på denne dag er der særlig tid til noget andet end det daglige arbejde. Tid til at være aktiv i synagogen og templet - og blandt mennesker i nød!

Markusevangeliet kapitel 2 vers 27f: "Sabbaten er blevet til for menneskets skyld, og ikke mennesket for sabbatens skyld. Så er da Menneskesønnen også herre over sabbaten".

Jesus anfører da også, at man naturligvis har lov at være aktiv god på denne dag: Mattæusevangeliet kapitel 12 vers 1-14. Kærligheds-budet gælder sandelig også på hviledagen!

Paulus påtaler motivet for at fejre en bestemt dag

Paulus – selv, som rettroende farisæer, forhenværende super-sabbatsholder - tillægger ikke længere nogen bestemt dag stor betydning (Rom. 14,5) Især ikke (Gal. 4,10 og Kol. 2,16) hvis nogen kommer og prøver at gøre sig speciel from ved at fejre en bestemt dag og ser ned på den, der ikke gør det! Det er – med disse vers fra Paulus – meget, meget vanskeligt at forsøge at sige, at vi som kristne har et sabbats-bud fra Gud!!

Urmenigheden fra påbud til mulighed

Urmenigheden opfattede også sagen således, at vi som kristne ikke er bundet til noget sabbatsbud. Følgende citater er fra skrifter brugt i kirkehistoriens begyndelsee: "Vi fejrer den ottende dag med glæde, fordi Kristus opstod på den!" (Barnabasbrevet 15,9). "Vi fejrer ikke mere sabbat, men lever Herrens liv, for i han er også vort liv gået op!" ( Ignatius ).

Først da kirken bli'r en statsreligion og udvikler sig til den romerske katolske kirke, begynder et søndagsbud at udvikle sig, og fra ca. år 800 får vi et krav om total arbejdshvile, ligesom i det jødiske sabbatsbud.

Reformationens løsrivelse fra helligdags forskrifter

Reformatorerne brød med denne opfattelse. Augustana art.28 siger at den slags hører til menneskeskabte forskrifter. Dog er søndagen som gudstjenestedag stadig en god ide: "Men fordi man alligevel var nødt til at fastsætte en bestemt dag, for at folket kunne vide, hvornår det skulle komme sammen, har kirken tydeligvis bestemt søndagen dertil; den synes at være blevet foretrukket, for at mennesker kunne have et eksempel på den kristne frihed og vide, at hverken sabbatens eller nogen anden helligdags overholdelse var nødvendig".

FORSØG PÅ KONKLUSION:

Her må vi ikke binde hinanden! Stor respekt for dem, der i kærlighed til Gud holder søndagen hellig på deres måde! Men en stor advarsel til alle, der gør det for at overholde en lov eller fortjene noget hos Gud - og en stor advarsel til alle, der ser ned på dem, der gør noget andet på hviledagen! De fleste kristne mener, at det er i orden at sygeplejersker og lægen også arbejder om søndagen – at landmanden malker sine køer – at toge og busser og elværker og tv også holdes i gang om søndagen – o.s.v. Og dette kan man kun mene, hvis man tror, at vi ikke længere har et sabbatsbud. Ellers ville det blive en bekendelseshandling for os under alle omstændigheder at sige nej til at arbejde om søndagen (og for øvrigt nej til at benytte os af de mennesker, der arbejdede om søndagen: så vi kunne ikke køre i tog, se TV, købe en is i en kiosk osv).

Tilbud < > påbud

Måske er følgende rigtigt:

Hviledagen er et tilbud, ikke et påbud. Gud er rig - og Han siger: "Jeg garanterer dig, at du nok skal få mad på bordet selv om du kobler helt fra dit arbejde en dag om ugen! Tag fri! Nyd livet! Brug ekstra tid på at være sammen med mig og menigheden! Brug ekstra tid på at være sammen med familie og venner! Brug ekstra tid på at hjælpe andre!".

Kort sagt: det er ikke synd at arbejde om søndagen, men det er synd for et menneske, hvis det ikke følger det, det er skabt til: at holde fri en dag og bl.a. bruge denne frihed på at bruge ekstra meget tid sammen med Gud og menigheden! Der er stor velsignelse i at have en dag, der er forskellig fra de andre!

Derfor er f.eks. den gennemhulning af lukkeloven, som vi ser i disse år, efter min mening et nyhedensk samfunds forsøg på at ødelægge en af de få gode ting, det dog stadig er tilbage i arven fra den gang, vi i praksis var et kristent land og ønskede at værne omkring Guds gode tilbud til os.

Ja, det var et forsøg på at nå rundt om emnet – men spørg gerne igen.


Sprint Aagaard Korsholm

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også