01.12.2010 12:00 Alder: 9 yrs
Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Forudsiger Bibelen templets genopførelse?

I Ezekiels Bog kapitel 40 nævnes et nyt tempel. Der er noget jeg ikke helt forstår. Det virker ikke til at dette tempel er blevet bygget. Tempelkilden i kapitel 47 lader heller ikke til at have været her endnu. Det betyder at vi må placere Ezekiels vision i fremtiden eller forstå den som billedtale på noget i den situation israelitterne befandt sig i, under eksilet. Hvis vi placerer Ezekiels vision i fremtiden, så står kapitel 46 i et modsætningsforhold til NT, som lærer at blodet af dyr ikke kan borttage synd. Jesu offer borttog synden, en gang for altid, og der er ikke mere brug for den symbolske ofring af dyr som påmindelse. Dertil kommer at Johannes Åbenbaring kap 21,22 siger at der ikke er et tempel i Himlen. Tværtimod refereres der til en falsk tempeltjeneste i 2. Thess 2,4. Det tempel, som nævnes her - kan det være Ezekiels tempel, som først bruges rigtigt og senere forkert? Det virker ikke oplagt.

Svar:

Det er et af de meget svære spørgsmål, du stiller. Jeg indrømmer gerne, at Ezekiels bog hører til blandt de bedre argumenter, hvis man tror på, at der før Dommedag skal komme et fremtidigt tusindårsrige, hvori Israel skal have en særlig rolle, og hvor templet skal genopbygges. Det gælder hele afsnittet fra kapitel 36 og frem til 48.

Ikke mere et fysisk tempel

Når jeg alligevel ikke tror på denne forståelse, skyldes det, at Ny Testamente og ganske særligt Johannes Åbenbaring anvender og dermed udlægger Ezekiels bog helt anderledes. Johannes Åbenbaring kender kun ét tempel, og det er det himmelske tempel, som er Gud selv og Lammet, som er Jesus (Johannes Åbenbaring, kapitel 21, vers 22). Det er dette tempel, som vi også ser i kapitel 4 og 5, og det er – sandsynligvis – det samme tempel, vi ser i kapitel 11, hvor det nærmest kortlægger hele verden. Forgården er hedningernes verden, hvor menigheden trampes ned af folkene under Antikrist, mens templets centrale dele hører til de troende, hvor de tilbeder, og det forstår jeg som det usynlige fællesskab med den himmelske Gud.

Hvis vi ser på hele Ny Testamente, så taler Jesus selv om, at det jordiske tempel i Jerusalem skal rives ned (Mattæus-evangeliet kapitel 24, vers 1-2), og i stedet tales der om nogle andre, billedlige templer:

  1. Jesu eget legeme (Johannes-evangeliet, kapitel 2, vers 18-21)
  2. Den enkelte troendes eget legeme (Paulus første brev til korinterne kapitel 6, vers 19-20)
  3. Hele den kristne menighed (Peters første brev, kapitel 2, vers 4-5). Det er i dette tempel, den falske gudsdyrkelse skal finde sted, som er omtalt i Paulus andet brev til tessalonikerne, kapitel 2, vers 4.
  4. Gud selv som nævnt (Johannes Åbenbaring, kapitel 21,22). Det er dette sidste tempel, der også tales meget om i Brevet til hebræerne, f. eks. kapitel 8, vers 1-6 og videre frem).

Templet er uden betydning

Derimod tales der i ny Testamente aldrig om, at templet i Jerusalem skal bygges op igen. Det kan SÅ godt være, at det bliver bygget op igen, men når Ny Testamente aldrig taler om det, kan det aldrig blive en vigtig del af Ny Testamentes lære, højst en ubetydelig fodnote. Derfor konkluderer jeg, at Ezekiels forudsigelse ikke drejer sig om en bygning af sten.

Jeg tror heller ikke, at denne forudsigelse drejer sig om falsk gudsdyrkelse, for templet i kapitel 40-48 fremstår helt klart som en modsætning til den falske gudsdyrkelse eller afgudsdyrkelse, som er skildret i bogens første mange kapitler.

Det himmelske tempel

Dermed kan forudsigelsen hos Ezekiel kun dreje sig om fremtiden. Og jeg tror, at denne forudsigelse har med den nye jord at gøre, som den er beskrevet i Johannes Åbenbaring i kapitel 21-22.

Lad os først se på tempelkilden!

I Ezekiels bog, kapitel 47, vers 12 står de sidste sætninger i beskrivelsen af tempelkilden. De lyder sådan:

På begge bredder af strømmen vokser alle slags frugttræer, hvis blade ikke visner, og hvis frugt ikke slipper op; de bærer nye frugter hver måned, for vandet til dem kommer fra helligdommen. Deres frugter tjener til føde, og deres blade til lægedom.

I Johannes’ Åbenbaring kapitel 22, vers 2 står der om det nye Jerusalem:

I midten, med gaden på den ene side og floden på den anden, står livets træ, som bærer frugt tolv gange, hver måned gier det frugt, og træet blade tjener til lægedom for folkene.

Jeg synes, at det er oplagt, at teksten fra Johannes’ Åbenbaring anvender og udlægger teksten fra Ezekiels bog.

Lad os dernæst se på bymuren!

Her ser vi på teksten fra Ezekiels bog kapitel 48, vers 30-35:

Disse er udgangene i byen: Nordsiden måler 4.500 alen. Byens porte har navn efter Israels stammer. Der er tre porte mod nord: Rubens port: én; Judas port: én; Levis port: én. På østsiden, der er 4.500 alen, er der tre porte: Josefs port: én; Benjamins port: én; Dans port: én; Sydsiden måler 4.500 alen, og der er tre porte: Simeons port: en; Issakars port: én; Zebulons port: én. Vestsiden er 4.500 alen med tre porte: Gads port: én; Ashers port: én; Naftalis port: én. Hele vejen rundt måler byen 18.000 alen, og byen skal for fremtiden hedde: ”Herren er her”.

Den synes at være anvendt og udlagt i Johannes’ Åbenbaring kapitel 21, vers 12-14, hvor det ny Jerusalems bymur er beskrevet:

Den har en høj og stor mur med tolv porte, og over portene tolv engle og indskreven navne, det er Israels tolv stammers navne: mod øst tre porte, mod nord tre porte, mod syd tre porte og mod vest tre porte. Og byens mur har tolv grundsten, og på dem står de tolv navne på Lammets tolv apostle.

Også her synes jeg, at det er oplagt, at Johannes’ Åbenbaring anvender og udlægger teksten fra Ezekiels bog. Og ikke alene bymurens udformning, men også dens mål er i slægt med hinanden i de to beskrivelser. 1 alen er 50 cm, 18.000 alen er 9.000 m, altså 9 km, og hver side er da 2,225 km. 1 stadie er 192 m, og 12.000 stadier er da 2.304.000 m = 2304 km. Dvs. at bymuren i Johannes’ Åbenbaring er omtrent 1.000 gange større end i Ezekiels bog. Det kan næppe være tilfældigt.

Derfor konkluderer jeg, at hele visionen fra Ezekiels bog kapitel 40-48 går i opfyldelse i Johannes’ Åbenbaring kapitel 21, vers 1 til kapitel 22, vers 5.

En anden forståelsesramme

Årsagen til, at dette syn hos Ezekiel er forbundet med den gamle pagts sonofre, kan skyldes, at det blev givet i den gamle pagts tid og med den gamle pagts billeder eller sprogbrug, mens Johannes’ Åbenbaring så at sige fuldender synet ved at omskrive det efter den nye pagts forståelse og sprogbrug. Man kan med andre ord sige, at synet hos Ezekiel tog hensyn til jødernes datidige forståelsesramme, mens visionen i Johannes’ Åbenbaring går ud fra det nye, som Jesus har bragt.

Til støtte for dette argument er der så yderligere den detalje, at beskrivelsen af Ezekiels tempel ikke helt følger Moseloven. Det skriver Ole Andersen i sin kommentar i Credoserien, side 474.

Så meget for denne gang. Hvis svaret ikke er tilfredsstillende, må du spørge igen.

Bedste hilsener


Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Lagt på nettet 01.12.2010

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også