28.02.2005 12:00 Alder: 19 yrs

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Er kristendom og socialisme forenelig?

Svar:

Jeg kan naturligvis ikke udtale mig om, hvorfor konkrete kristne gør som de gør. Men jeg kan prøve helt generelt at sige noget om forholdet mellem kristendom og socialisme.

Socialisme og kommunisme i "gamle dage"

Socialisme er et ord, der efterhånden bruges om rigtig mange ting – det samme gælder et ord som kommunisme.

I ”gamle dage” vidste man lidt mere om hvad de ord stod for. Og den gang kunne man f.eks. tale klart om disse holdningers syn på historien og på mennesker. Og for at gøre en lang historie kort, så kan man sige, at i den klassiske kommunisme – og langt på vej også i den klassiske socialisme – havde man et syn på historien og på mennesket, der direkte modsage det kristne budskab. Sagt meget kort: der er ingen ”gud”, der griber ind i historien! Mennesket er ikke skabt af ”gud”! Mennesket har ikke ”synd” sådan som Bibelen taler om det og derfor intet behov for ”frelse” i den forstand. Det onde ligger i nogle uretfærdige strukturer i samfundet og frelsen består i at disse strukturer afløses af nogle andre og bedre!.

Det er klart, at disse klassiske positioner gjorde det meget svært at være kristen og samtidig være med i disse bevægelser. Det krævede i hvert fald, at man delte sit liv op i to dele: min private tro og min officielle politiske holdning.

Og det er vel herfra, at de kristne, du nævner, har deres store modvilje mod ”socialisme”.

Der må "sluges nogle kameler"

I dag er positionerne imidlertid langt mere opløste og udflydende. Man kan sagtens være med i f.eks. det danske Socialdemokrati eller SF uden at skulle ”købe” et gammel-socialistisk historie-og-menneske-syn. Man skal ikke forbavses over at en del af ens partifæller vil være præget af dette syn – men jeg mener ikke, at man i dag er nødt til at købe det for at være med.

Så generelt set kan man lige så godt som kristen stemme til venstre for midten, som til højre for midten. For tager vi højre-partierne, er deres grundsyn jo heller ikke ”kristent” i den forstand. Når de højeste værdier mere og mere bliver luksus og overforbrug i stedet for næstekærlighed og social omsorg og når princippet ”Den stærkeste overlever og får succes” mere og mere vinder frem, ja så må vi vil nøgternt sige, at man ikke kan kalde højrefløjspartiernes program for specielt ”kristent”.

Så hvad enten man vil stemme til højre eller venstre for midten i dansk politik, vil man være nødt til at ”sluge nogle kameler”.

Kristne værdier og etik

Ser man f.eks. på det etiske område, så vil man se, at Kristen-Demokraterne (der jo da mener at føre en politik baseret på kristendommen) mindst lige så ofte finder støtte hos f.eks. SF som de finder støtte i den anden ende af salen. Det gælder oftest i de spørgsmål, hvor det – sagt meget forenklet – er kampen mellem hensynet til pengene overfor hensynet til det enkelte menneske.

Lige meget hvilket parti man støtter (Kristen-Demokraterne inklusive), må man altid stå tæt på sin egen samvittighed og spørge: ”Er denne polititk forenelig med min kristne tro?”. Intet parti fritager os fra denne opgave. Men denne opgave kan for mig at se lige så godt løses i et parti til venstre i salen som til højre i salen. Så lad os alle frimodigt gøre det vigtige arbejde, som politik er. Lad os gøre det i det parti, vi har det bedst med – og lad os på en kærlig og klar måde kæmpe for at de kristne værdier bliver ved med at præge vores samfund!

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 28.02.2005