13.01.2005 12:00 Alder: 19 yrs

Skrevet af:
Poul Hoffmann

Bruger Bibelen tal-symboler ?

Er ottetallet symbol på Jesus? - ligesom 6 er det på mennesket og 7 er Guds tal ? Ottetallet skal jo være symbolet på ny begyndelse. Jesus opstod på den ottende dag. Jødedrenge omskæres den ottende dag osv.

Svar:

Tal har en betydning

Gennem tiderne er der spekuleret nærmest i det uendelige over tallene i Bibelen, og tit nok er kæden røget af, så det er endt i rene fantasier. Men givet er det, at visse tal spiller en særlig rolle i de hellige skrifter - 3, 7, 12, 40 og flere andre. Og så kan der være god mening i at tænke over, hvad det betyder.

Det er ikke enkle symboler

At sige, at 7 er Guds tal, og at 6 er symbolet på mennesket, er måske lidt for forenklet. Det er en vældig lang historie - for lang til at skrives her - men hvis du ikke allerede har gjort det, ville det nok interessere dig f.eks. at læse artiklen "Tal" i Lohses Store Bibelleksikon, eller mere udførlig, den tilsvarende i Illustrert Norsk Bibelleksikon.

Der vil du også finde yderligere forbindelser, hvor tallet 8 optræder. Ligefrem et symbol på Jesus kan det ikke kaldes, men nok, som du skriver, et symbol på en ny begyndelse efter en fuldendelse symboliseret ved tallet 7 - og det vil selvfølgelig først og fremmest sige den store ny begyndelse ved Jesu opstandelse. I kirkens første tid fejredes opstandelsesdagen, der jo egentlig var den første dag i en ny uge, faktisk som den ottende dag.


Skrevet af:
Poul Hoffmann

Lagt på nettet 13.01.2005

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også