25.06.2014 00:00 Alder: 3 yrs
Kategori: jn-svar
Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

Afsiger nonfirmation den kristne tro?

Hvis man lader sig non-firmere, indebærer det så at man afsiger sig konfirmationen og dåben? Hvis man igen ønsker at vende sig til Jesus, skal man da døbes igen? Hvordan forholder kirken sig? Ved de unge mennesker, hvad det er de gør? Er der nogen information omkring det?

Svar:

Jeg tror, at svaret vil være forskelligt fra person til person. Ligesom konfirmander er forskellige, sådan er nonfirmander nok også. Men for at få lidt mere styr på, hvad en nonfirmation er, kiggede jeg på et par hjemmesider. På en stod der: ”Både konfirmation og nonfirmation er en fejring af overgangen fra barn til voksen, og den overgang behøver ikke at være forbundet med religion. Præcis som dine klassekammerater fortjener du en fejring af, at du er voksen lige om lidt, også selvom du vælger nonfirmation frem for konfirmation” (Kilde: Vi Unge).

I gamle dage var konfirmationen en fejring af, at man nu selv fik ansvaret for sit kristenliv og sin altergang. Nu vidste de, hvordan de skulle prøve sig selv inden altergangen. På det grundlag kunne de flytte hjemmefra og få lønnet arbejde uden for hjemmet eller komme ud at tjene, som det hed. Her er grunden til udtrykket, at man træder ind i de voksnes rækker.

I dag bliver mange unge boende hjemme, til de er tredive, men konfirmationen betyder stadig, at man herefter selv har ansvaret for sit kristenliv. Og festen er en fest for, at konfirmanden offentligt vedkender sig sin kristne tro. Det er da virkelig noget at fejre.

Jeg skriver dette blot for at præcisere, at konfirmationen ikke er en fejring af nogen form for borgerlig overgang til voksenlivet, men stadig er en overgang til det kirkelige voksenliv. Før gik man med sine forældre til alters. Nu gør man det selv – hvis man altså gør det.

Ikke voksen

Nonfirmationen derimod er ikke nogen overgang til det voksne liv i det hele taget, hverken i borgerlig eller kirkelig henseende. Det kan godt være, at man fejrer en følelse deraf, men der er ingen realiteter i det. En anden hjemmeside beskriver den som overgangen fra barndom til ungdom. Det giver langt bedre mening (DUI).

Hvis nonfirmanden kun mener, at det er en fejring af overgangen fra barn til voksen eller fra barn til ung, så behøver den ikke at være nogen afsigelse af dåben. Jeg vil ikke udelukke, at det kan forekomme, at nogen af usikkerhed eller manglende afklaring vælger nonfirmation uden af den grund at udelukke, at de senere vil søge mod den kristne tro, men jeg er også overbevist om, at den i mange tilfælde er et bevidst fravalg af konfirmationen, og dermed en afsigelse af dåben.

Hvis man senere ønsker at vende sig til Jesus, skal man da døbes igen?

Her kan man lære af, hvad Paulus skiver i Det Nye Testamente. I sit første brev til korinterne, kapitel 10, vers 1-2, kalder han Israels overgang over Sivhavet (Anden Mosebog, kapitel 13, vers 18 og videre frem til og med kapitel 14) for en dåb til Moses. Da folket var kommet over og begyndte ørkenvandringen, skete det desværre ofte, at de forbrød sig mod Gud, og endnu senere forfaldt de til afgudsdyrkelse. Når de så omvendte sig til Gud igen, skulle de ikke gå over Sivhavet én gang til, men det var tilstrækkeligt at vende om til Gud. Sådan gjaldt det for dåben til Moses.

Eftersom Paulus kalder Israels overgang over Sivhavet for en dåb til Moses, er den en parallel til den kristne dåb. Det ses også af det forhold, at han videre frem i teksten (vers 3-11) fremstiller de ørkenvandrende israelitter som advarende eksempler for dem, der er døbt med den kristne dåb. Derfor kan vi konkludere, at den kristne dåb er lige så skelsættende som overgangen over Sivhavet. Hvis mennesker efter denne dåb til Jesus falder fra troen og senere omvender sig til Jesus, da skal de ikke døbes én gang til, men de kan begynde at gå til nadver igen. Dåben er i Ny Testamente en éngangshandling, hvorimod nadveren gentages.

Ved de unge mennesker, hvad de gør?

Det afhænger, af hvad forældre og venner og internettet fortæller dem. Er der nogen information om det? Nej, jeg er ikke stødt på nogen kirkelig information om konfirmation. Det er en mangel. Måske JesusNet kunne tage det op.

Skal man som kristen sige nej tak til en sådan fest?

Det kan der ikke gives regler for. Den enkelte må selv skønne og vælge. Men deltagelsen i en sådan fest kan betyde to positive ting. Den ene er, at man som kristen får nogle samtaler med de andre gæster, og måske kan det også blive til en samtale om den kristne tro. Den anden er, at man beholder en god kontakt med nonfirmanden. Det kan få betydning på mange måder, også hvis nonfirmanden senere søger mod den kristne tro. Da kan det være, at vedkommende netop søger råd hos det kristne menneske, som var med til nonfirmationen.

Jeg håber, dette var fyldestgørende. Ellers må du spørge igen.


Jørgen Sejergaard

Skrevet af:
Jørgen Sejergaard

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også