11.03.2013 12:00 Alder: 12 yrs

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Hvad er keltisk kristendom?

Svar:

"Keltisk kristendom" (KK) er et bredt begreb, ligesom for eksempel "luthersk kristendom", der jo også kan dække over mange ting. Til forskel fra "luthersk kristendom" har KK ikke nogen samlende læresætninger eller bekendelser. KK er betegnelsen for den type kristendom, der nåede til de keltiske folkeslag fra 300-tallet og frem. Alene det at definere de keltiske folkeslag er en speget sag på mange måder, men det, der i dag er mest fokus på, når man taler og skriver om KK, er den type kristendom, der udviklede sig på de britiske øer fra 300-tallet og frem. Det er (naturligvis, der var ikke andet den gang) en udgave af den fælles (katolske) kristendom. Efterhånden som kristendommen i det meste af Europa blev styret mere og mere centralt fra Rom, forholdt KK sig mere selvstændigt til mange af de romerske ideer, indtil de keltiske kirker mere eller mindre med tvang føjede sig ind under Rom efter nogle hundrede år som relativt selvstændige. Det er denne selvstændighedsperiodes kristendom, der er fokus på.

Græsrodsbaseret

Et kendetegn er, at KK ofte var græsrodsbaseret. Det var ikke bare et stammeoverhoved, der besluttede, at nu var hans stamme blevet kristen. Det var virkelig ofte en vækkelse, hvor manden og kvinden på gulvet tog den nye tro til sig og levede den ud i praksis. Et kendetegn ved KK er, at den ofte i sine former tog stort hensyn til de lokale forhold og de kulturelle særpræg. Om det så mest er en årsag til, at den nåede græsrødderne, eller det skyldes græsrøddernes indflydelse, er vel et spørgsmål om, hvad der kom først: hønen eller ægget. I hvert fald er det noget af det, mange af os i særlig grad ser som lærerigt ved KK: at man uden at ændre indholdet er åben for at finde de former, der passer bedst ind i den konkrete målgruppe.

Naturens farver

I den keltiske kultur får KK i sine former meget af naturens farver. Gennem en rig lyrik og billedkunst udfoldes kristendommens budskab ind i et folk, der står i nær forbindelse med den både smukke og barske natur på godt og ondt. Eksempler på dette er de mange meditative bønner; de eneboere, der lever ude i den barskeste natur sammen med dyrene; og en dyb respekt for de kræfter i livet, der er større end os selv. Denne farvetone har vundet stor udbredelse i lyrik, musik og grafik i brede kristne kredse verden over.

Treenigheden

Lige fra Sankt Patrick har beskrivelsen af Gud som den Treenige været centralt i KK. Det er bemærkelsesværdigt, at nyere evangelikale strømninger netop også vælger at bruge Treenigheden som en afgørende model i beskrivelse af Gud også i evangeliserende øjemed! Fra at være noget af det "langhårede" i den kristne teologi, som man tog frem ved særlige lejligheder, er det ved at udvikle sig til grundmodellen for beskrivelsen af Gud! Lige som i KK.

Det sammenflettede

De keltiske fletninger i deres grafik (se for eksempel Jellingestenene) kan bruges som symbol på noget meget typisk i KK: tingene er flettet sammen. Ikke at Gud og naturen er blevet ét, men den treenige Gud (der jo selv er en sammenfletning af tre personer i én Gud) vil flette sig ind overalt i menneskets liv. Den keltiske kristne vidste, hvad det betød for hende og ham at være kristen, når de vågnede og begyndte på dagens gøremål. Der var ingen opdeling i søndagstro og hverdagsliv: det hele var flettet sammen. Og det er en af grundene til, at jeg finder KK værd at lade sig inspirere af i dag.

Skrevet af:
Sprint Aagaard Korsholm

Lagt på nettet 11.03.2013