Hvorfor skal jeg frelses?

Svar:

Det er et supervigtigt spørgsmål du stiller! Og godt at du spørger, i stedet for bare at lade som om du har forstået det - som så mange andre måske gør ...

Jøderne som slaver i Egypten

Jeg vil forsøge at give dig svar ved at begynde her: Måske kender du beretningen fra Det Gamle Testamente om israelitterne, der boede i Egypten i mere end 400 år. De havde boet der så længe, at sikkert de fleste havde glemt, at det ikke var deres eget land. Men så skete der noget: Landets regent, faraoen, blev bange for at de måske ville gøre oprør, og for at tage modet og kræfterne fra dem, gjorde han dem til slaver. I den situation råbte de til Gud, står der i 2. Mosebog. Om de har forestillet sig, at de havde mulighed for at komme ud af slaveriet og til et land, der var deres eget, ved vi ikke så meget om. Måske var der nogle af dem, der begyndte at huske på deres forhistorie og de løfter, Gud havde givet deres stamfar Abraham, om at hans efterkommere skulle få landet Israel i eje. Men det er ikke så mærkeligt, hvis de fleste af dem havde svært ved at forestille sig anden virkelighed, end den, de kendte til fra slaveriet i Egypten.

Befrieren Moses

Alligevel skete der det, at Gud sendte Moses, og han blev Guds redskab til at frelse israelitterne fra slaveriet. Det er faktisk det udtryk, der gennem hele Det Gamle Testamente bruges, når der fortælles om, hvordan Gud befriede dem fra Egypten: De blev FRELST. Det der faktisk skete var altså, at de blev frie fra slaveriet og ført til et nyt land, hvor de kunne leve som frie mennesker. Det var det, frelsen bestod i for israelitterne dengang.

Frelst til fællesskab med Gud

Jeg bruger så lang tid på at beskrive det, for det er faktisk præcis det samme vi snakker om i kristendommen, når vi snakker om frelse. Her bliver vi også frelst FRA noget og frelst TIL noget. Ligesom israelitterne levede mange år i et fremmed land, nemlig Egypten, sådan har alle mennesker siden syndefaldet levet i et fremmed land, nemlig uden for Paradis, hvor Gud oprindelig skabte os til at leve – i perfekt fællesskab med ham og med hinanden. Guds frelse til os betyder så, at vi bliver frelst FRA syndefaldets verden og TIL Guds verden. Sagt med mere almindelige ord: Vi bliver frelst fra at skulle være slaver under synden, dvs. lade vores tanker og handlinger bestemme af synd, og til at tilhøre Gud med hele vores liv.

På vej til himlen

Frelsens virkelighed begynder her på jorden, når vi bliver frelst, kommer til tro på Jesus, følger Jesus, eller hvilket udtryk, du er vant til at høre. Og så er det ligesom for israelitterne: De blev frelst ud af Egypten, men det tog noget tid (40 år), før de var fremme i deres eget land. Alligevel var de frelst hele tiden i de 40 år! Sådan kan vi også blive frelst her på jorden og vide og opleve, at vi er det. Og så bliver det alligevel først en rigtig synlig og fuldstændig perfekt tilstand, når vi kommer på den nye jord efter døden, eller når Jesus kommer igen.

Så for at konkludere: Meningen med at blive frelst er, at du skal få fællesskab med Gud og leve sammen med ham her på jorden. Og engang vandre rundt med ham på den nye jord, på samme måde, som Adam og Eva gik tur med Gud i Edens Have.

Alle gode ønsker på vandringen!

Lagt på nettet 18.04.2010