Hvorfor lavede gud en ny pagt?

Svar:

Pagtsbogen, som udgøres af Anden Mosebog 20-23, er grundstammen i hele Bibelen (se Anden Mosebog 24,4 og 7), og det er der, vi finder de omstridte ord "øje for øje, tand for tand". Det forekommer os vanskeligt at forstå sammenhængen mellem Det Gamle Testamentes understregning af disse ords alvor og den udlægning Jesus gav de samme ord i Bjergprædikenen som citeret i dit spørgsmål.

Vi glemmer imidlertid let, at Jesus ikke er kommet for afskaffe Guds hellige lov, men for at opfylde loven:

"Tro ikke, at jeg er kommet for at nedbryde loven eller profeterne. Jeg er ikke kommet for at nedbryde, men for at opfylde. Sandelig siger jeg jer: Før himmel og jord forgår, skal ikke det mindste bogstav eller en eneste tøddel forgå af loven, før alt er sket." (Matthæusevangeliet 5,17-18)

I virkeligheden er der ingen modsætning mellem Jesus og Det Gamle Testamente. Og de ti bud er udtryk for Guds vilje og hellighed og kan ikke ophæves af nogen. Som bekendt er tro uden gerninger død - det vil sige, at vores handlinger er ikke ligegyldige.

En ny pagt

Men Gud søger noget mere end den tvungne lydighed. Han ønsker ikke et trællefolk, men en slægt af frie, som er sat i frihed ved Kristus, fordi Gud har oprettet en ny pagt.

I det, som Herren siger ved sin profet Jeremias om den nye pagt (Jeremias' Bog 31,31-34), lyder det også: "Jeg lægger min lov i deres indre og skriver den i deres hjerte."

Det var ikke fordi, der var noget i vejen med den gamle pagt eller med loven og de ti bud. Men Israels folk var utro og helt ude af stand til at efterleve lovens krav.

Derfor måtte der komme en ny pagt, som havde at gøre med menneskets hjerte. Derfor måtte Gud give sit folk en ny ånd og et nyt hjerte som skildret i Ezekiels Bog 36,26. Derfor peger Det Gamle Testamente fremad mod ham, som skulle komme og oprette den nye pagt. Denne nye pagt skulle være evig og den blev virkelighed i Jesus Kristus. Den nye pagt er ved Jesu blod (Første Korintherbrev 11,25) og nævnes i forbindelse med nadveren – Jesu blod udgydes til syndernes forladelse og som den gamle pagt inviedes ved blod således også den nye pagt. Det er denne nye pagt ved Kristi blod, som er evig (Hebræerbrevet 13,20). Derfor er den bedre end den gamle pagt – eller de gamle pagter, for der var faktisk flere af dem, men det er en anden historie!

Betyder vore gerninger intet?

Men det betyder ikke at vore gerninger så er uden betydning for vort forhold til Gud og til mennesker. Læs hvad Jesus siger i Matthæusevangeliet 16,27 "For Menneskesønnen skal komme i sin faders herlighed sammen med sine engle, og da vil han gengælde enhver efter hans gerninger."

Når vi læser dette, skal vi huske, at det netop var for at bære straffen for vore gerninger og manglende opfyldelse af lovens krav, Jesus kom til verden. Han er vor stedfortræder – ikke således at vore gerninger så er uden betydning i forhold til Gud og vores medmennesker. Men således at den, der kommer til Jesus, aldrig bliver vist bort (Johannesevangeliet 6,37).

Ingen bliver frelst på grund af gerninger eller på grund af manglende gerninger. Vejen til Gud går gennem Jesus Kristus, om hvem der står skrevet: "Kristus har løskøbt os fra lovens forbandelse ved selv at blive en forbandelse for vor skyld — der står jo skrevet: "Forbandet er enhver, der hænger på et træ." (Galaterbrevet 3,13)

Nahumprofetien

Med hensyn til Nahums Bog, så er det vigtigt at vide, at denne bog er en profeti om den guddommelige gengældelse mod Nineve og Assyrien. Denne "øje for øje, tand for tand"-straf kan ikke kun ses i den enkeltes liv, men også i folkenes historie.

Læg mærke til, at det første ord er "Herren". Det er ham der griber ind i begivenhederne – selv stormagten Assyrien var i hans hænder og blev straffet, mens Herren samtidig trøstede sit folk "på nødens dag"(1,7) Det er ikke fordi Gud ønsker at hævne sig, men fordi den, der sår vind – desværre - høster storm. Som et folk sår, skal det også høste.

Lagt på nettet 05.02.2009