20.11.2008 12:00 Alder: 16 yrs
Kategori: daab-rel

Skrevet af:
Sten Nielsen

Hvorfor blev Jesus døbt?

Hvorfor blev Jesus døbt? Og hvorfor sagde han: "Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed." (Matthæusevangeliet 3,15) Hvad mente han?

Svar:

Jesu dåb ses almindeligvis som udtryk for, at Jesus, som Gud og mand, gik helt ind i Guds plan og gerning; han gjorde det i lydighed imod Gud, sin Far.

Det fremgår også af det andet ord, du spørger til: ”Lad det nu ske! For således bør vi opfylde al retfærdighed.”

Udtrykket "Al retfærdighed" viser hen til lydigheden imod Guds vilje og bud, sådan som vi også kender det fra Det Gamle Testamente. Gud er nemlig altid trofast imod sine egne løfter! Og Guds løfter og Guds bud har alle et mål: At mennesker må blive frelst. Man kalder dette for Guds frelsesvilje.

Når Jesus lader sig døbe af Johannes Døber, så udtrykker det altså, at Jesus bevidst gik ind under Guds vilje med ham i lydighed. Og på den måde viste Jesus samtidig, at Han altså er Guds indgriben til frelse for syndere. Man kan også sige, at Jesu dåb er en indvielse til hans stedfortrædende lidelse på korset, da han døde for syndere.


Skrevet af:
Sten Nielsen

Lagt på nettet 20.11.2008

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også