13.10.2005 12:00 Alder: 19 yrs
Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

Kan vi velsigne hinanden?

Jeg har igennem mange år som spejder haft min næsten daglige gang i kirken, og har altid opfattet velsignelsen som en helt naturlig del af en gudstjeneste. Nu har jeg oplevet, at blive velsignet af et fjernt familiemedlem i forbindelse med et andet familiemedlems bisættelse. Pludselig udenfor kirken blev jeg krammet af hende samtidig med, at hun udtalte;Jeg velsigner dig!!! Dette må jeg ærligt indrømme, at jeg ikke fandt naturligt, og jeg har ikke tidligere haft en sådan oplevelse. Mit spørgsmål går på - om en sådan velsignelse har udspring i den kristendom, som jeg har oplevet igennem den danske folkekirke igennnem hele mit liv??

Svar:

Jeg kan godt genkende din overraskelse og din reaktion. Det er ikke et sprogbrug eller en hilsen, man er vant til i folkekirken. Det kan også være svært at vide præcist, hvad der ligger i det fra den andens side, når nu det er "et fjernt familiemedlem".

På den anden side vil jeg foreslå, at du ser det som en glad og god oplevelse - ja, som en hilsen og en opmuntring fra Gud. Her er et menneske, der ønsker, at du bliver velsignet af Gud.

Ja, mennesker kan velsigne

For vedkommende har i princippet fuldkommen ret: At velsigne mennesker er ikke en særlig præstelig ret eller alene en gudstjenestelig ting. Personligt vil jeg endda ikke have spor vanskeligt ved, at lægfolk også indbyrdes fx velsigner hinanden med den aronitiske velsignelses ordlyd eller den apostolske velsignelses ordlyd, sådan som vi kender dem fra gudstjenesten. (noget andet er, at man i praksis nok skal være sikker på, at det ikke virker forvirrende eller måske ligefrem selvophøjende på den, man velsigner - der er jo intet vundet ved en velsignelse, som for den anden drukner i overraskelse og spekulationer!).

Eksempler fra Bibelen på menneskers velsignelser

Naturligvis læser vi igen og igen om, hvorledes Jesus velsigner mennesker. Men for dit spørgsmål er det sikkert mere relevant at lægge mærke til, hvordan også andre end Gud og Jesus velsigner mennesker: I Lukasevangeliet kapitel 2 vers 34 læser vi om, hvorledes den gamle Simeon velsigner den lille Jesus og hans familie. Og Paulus skriver til korinterne: "Skældes vi ud, velsigner vi; forfølges vi, finder vi os i det; tales der ilde om os, svarer vi med gode ord" (Paulus første Korintherbrev kapitel 4 vers 12f).

I Det Gamle Testamente er det en fast tradition, at fx fædre velsigner børnene: Isak velsigner Jakob og Esau; Jakob velsigner de 12 sønner og de 12 stammer; folket velsigner kongen osv. Det sker ofte under håndspålæggelse som et synligt tegn på forbøn. Egentlig er dette at velsigne andre mennesker blot en anden måde at sige på, at vi beder Gud velsigne dem!

Man kan også velsigne maden: Jesus velsignede brødene fx ved bespisningsunderne; det betyder, at han takkede for dem.

Velsigne kan også betyde at prise Gud

Noget af det mest bemærkelsesværdige er, at mennesker ikke blot velsigner hinanden, men endog velsigner Gud! "Med tungen velsigner vi Herren og Faderen, og med den forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede; fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse. Mine brødre, sådan bør det ikke være" (Jakobs brev kapitel 3 vers 9f). Her betyder det noget i retning af at prise Gud.

Bed Gud om at velsigne

Jeg synes faktisk, det var en god og glad ting, du oplevede fra dit fjerne familiemedlem. Du kan også velsigne dine venner og din familie - og hvis du nødig bruger lige det ord, eller er bange for at forvirre andre, så bed blot for dem, at Herren vil velsigne dem. Det er samme sag.


Leif Andersen

Skrevet af:
Leif Andersen

Lagt på nettet 13.10.2005

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også