19.04.2005 12:00 Alder: 20 yrs

Skrevet af:
Kurt E. Larsen

Hvordan blev Danmark kristnet?

Vi skal i en historie-opgave skrive om kristendommens udbredelse i Danmark. Hvorfor fik kirken så meget magt? Hvorfor blev kongen kristen? Var der skulte intetioner og aftaler om samarbejde? Kan I hjælpe os med at finde materiale til vores opgave og i så tilfælde, hvor skal vil søge?

Svar:

Første kristne Konge

Kong Harald Blåtand var den konge, der på Jelling-stenen hævdede at "have samlet hele Danmark og Norge og gjort danerne kristne". Det var ca. år 965 og forud for dette var gået en lang missionsperiode, hvor det kristne evangelium blev forkyndt i Danmark, bl.a. af Ansgar i 800-tallet. Herom kan man læse i alle Danmarkshistorier, bl.a. i Gyldendal og Politikens Danmarkshistorie. Man kan også læse i Den Danske Kirkes historie, bind 1 (København 1950). Men vi ved ikke meget om baggrunden for Harald Blåtands liv og dåb.

Kirkens betydning

Kirkens betydning i samfundet voksede langsomt frem gennem en proces: Klostrene blev fx. vigtige steder for undervisning og socialforsorg; Kirkerne blev det lokale center i hvert sogn; Biskopper og abbeder blev vigtige personer i det politiske liv. Om denne lange proces kan man fx. læse i Politikens og Gyldeldals Danmarkshistorie i det bind, der handler om 1000-1300.


Skrevet af:
Kurt E. Larsen

Lagt på nettet 19.04.2005

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også