Kategori: Kirken, Menneskelivet
Hvorfor troede kirken tidligere at jorden var flad?
Svar:
Jeg er sikker på, at opfattelsen af, at Jorden var flad, er meget ældre end kristendommen. Denne opfattelse har formodentlig være vidt udbredt i alle kulturer - og det er jo meget forståeligt, da det jo umiddelbart ser sådan ud.
Den græske astronomi havde dog allerede gennemskuet sagen og Ptolemæus' verdensbillede med en rund Jord som universets centrum holdt fra ca. år 200 indtil Kopernicus (1473-1543) kom med modellen med Solen i centrum (denne ide fandtes også langt tidligere hos grækeren Aristarkos omkring det 3. århundrede f. Kr,.).
Det har jo dog været de jævne menneskers opfattelse at jorden var flad, også langt tid efter Ptolemæus. Du ved jo sikkert nok, at dette stadig var til livlig debat i forbindelse med Columbus's opdagelse af Amerika. Sagen mod Galilei i 16-hundredetallet, hvor den katolske kirke fordømte hans påstande, drejede sig netop om hvorvidt Jorden eller Solen var i centrum. Galilei forsvarede Kopernicus' synspunkt (og havde også observationer der modsagde Ptolemæus' system) hvorimod kirken fastholdt Ptolemæus' model med Jorden i centrum.
Denne strid er meget kendt, og bliver ofte brugt til at påpege, at videnskab og tro er modsætninger. Sagen drejede sig dog ikke meget om videnskab og tro, men snarere om politik, magtkampe og personstridigheder! Efter min bedste overbevisning, så går videnskab og tro faktisk fint hånd i hånd.
Der står ikke i Bibelen at Jorden er flad, så Bibelen er ikke i strid med det nuværende verdensbillede på det punkt. Så vidt jeg har studeret Bibelen hvad dette angår, så er dens formuleringer rimelig neutrale. Begge opfattelser kan altså passe med de bibelske udsagn.
Lagt på nettet 02.05.2003
Samtalerum
I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"
Læs også
- Har Darwin splittet kirken?
- Nedstammer vi fra aberne?
- Modsiger naturvidenskaben ikke Guds skabelse?
- Hvad er historien bag kirkemødet i 325?
- Hvad skete ved reformationen i Danmark?
- Hvor lå Edens Have?
- Kunne alle dyrene være i Noas ark?
- Hvorfor er der to skabelsesberetninger?
- Hvor gammel er jorden?
- Kan tro og videnskab forenes?