14.10.2000 12:00 Alder: 23 yrs
Kategori: Kirken

Skrevet af:
Ellen Kappelgaard

Hvorfor er kristendommen ikke forbudt?

Jeg vil gerne vide hvorfor kristendommen/katolicismen ikke er forbudt, når nazismen er. Nazisterne brændte jo "kun" 6 mio. mennesker. Og de før omtalte religioner brændte jo 10 mil. mennesker´.

Svar:

Umiddelbart forstår jeg ikke helt dit spørgsmål, for så vidt jeg ved, er det ikke forbudt at være nazist i Danmark. Vi kender fra medierne f.eks. alle én ved navn Johnny Hansen, der bekender sig som nazist. Hvis han eller Mogens Glistrup eller du eller jeg udtaler os racistisk, så kan vi risikere at få en dom.

Jeg er heller ikke helt med på, hvad du hentyder til, når du omtaler 10 mill., der skulle være brændt af kristne/katolikker. Men at der også i kristendommens navn er begået forbrydelser, har du helt ret i.

Uanset hvad kristne op igennem historien - og også i dag - kan finde på af destruktive handlinger, er det vigtigste for et menneske, der gerne vil lære, hvad kristendommen står for, at lære af Jesus, hvad det hele går ud på. For hans budskab er ikke destruktivt - tværtimod - og er derfor helt afgørende for et folk at holde fast ved. Jesus blev født som et menneske for ca. 2000 år siden for at bringe frelsen til hvert eneste menneske på Jorden. Det er et fantastisk godt budskab, som også kan forvandle mennesker fra at være destruktive til at elske deres næste og gøre godt.

Det er altid en god idé, når man skal undersøge, hvad kristendommen står for, at gå helt tilbage til kilderne - til Jesus selv. Det bedste sted at begynde er at læse et af evangelierne i Det Nye Testamente. Og heldigvis er det ikke forbudt i Danmark, så benyt du dig bare af det!!


Skrevet af:
Ellen Kappelgaard

Lagt på nettet 14.10.2000

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym. Hold øje med den grønne bjælke i bunden af siden med en taleboble, der har teksten: "Ønsker du en snak? Vi sidder klar lige nu"

Læs også