01.09.2000 12:00 Alder: 18 yrs
Kategori: Seksualitet, Menneskelivet
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

Skrevet af:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

Hvad siger jeg til min homofile veninde?

Min bedste veninde fortalte mig i telefonen, at hun have fået en kæreste, og at det er en pige! Jeg fik jeg et chok! Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre, for hun er så glad, ja du kan slet ikke forestille dig det, MEN det er jo forkert! Hvad skal jeg sige til hende/ hvad skal jeg gøre?

Svar:

Ja, det må være noget af et dilemma at stå i: På den ene side kan du mærke at din veninde virker glad for det, der er sket - på den anden side ved du, at det hun gør er forkert. Det er ikke så sært at du oplever, at du har et stort problem med hvad du skal sige eller gøre. Alligevel er det vigtigt, at du er der. Måske er du den eneste kristne, din veninde kender. Og hvis du er det, er du måske også den eneste, der ikke bare synes at det er helt i orden, det hun gør.

Utrolig mange rådgivere siger idag: ?Jamen, hvis du synes det er godt for dig, så skal du bare gøre det?. De bandlyser regler om hvad man må og ikke må - især når det gælder det seksuelle område, for sådan nogle regler vil bare gøre folk helt forkrampede, mener de. Nogle af de mennesker, der får den slags rådgivning, føler sig svigtet, for det de virkelig havde brug for, var én som ville hjælpe dem ud af det, de var kommet ind i.

Når Gud i Bibelen giver os regler at leve efter, så er det ikke for at vi skal blive forkrampede og føle os ufrie. Reglerne - eller budene - er der for at beskytte os. For selv noget at det vi synes er godt for os, kan ødelægge os indefra.

Hvad skal du så gøre? Hvis ikke din veninde allerede ved, hvad du tænker om homofilt samliv - og hvad Bibelens syn er, så kan du måske få lejlighed til at fortælle hende det i fremtiden. Måske vil din veninde endda selv invitere dig til at sige din mening, hvis hun for eksempel spørger dig: ?Hvad synes du om min kæreste??. Så har hun jo egentlig selv givet dig en anledning til at svare. Og så kan du måske sige noget i retningen af: ?Jeg synes hun er sød (hvis du synes det), men jeg synes det er noget skidt at I har valgt at blive kærester?. Så spørger hun måske hvorfor du synes det - og så kan du fortælle lidt videre.

Det er ikke sikkert din veninde er homoseksuel i egentlig forstand. Måske er hun på et sted i livet, hvor hun er forvirret og føler sig alene og har brug for at mærke at der er nogen, der holder af hende. Og det behov får hun opfyldt i sit forhold til den anden pige.

Det vil være godt hvis din veninde kan komme til at tale med en god kristen rådgiver, som kan hjælpe hende til at få styr på følelserne, så hun kan finde ud af om det er nysgerrighed, eller et behov for tryghed eller om det er reelle homoseksuelle følelser, der har været medvirkende til at hun er havnet, hvor hun er nu. Foreningen AGAPE, 8648 6460 kan sandsynligvis henvise dig til sådan en rådgiver. Hvis du har brug for at få noget uddybet, er du velkommen til at henvende dig til Jesus2000 igen.


Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

Skrevet af:
Anna-Kathrine Thunbo Pedersen

comments powered by Disqus

Samtalerum

I Samtalerummet kan du chatte direkte med en troende og erfaren kristen. Det er helt privat og du kan være anonym.

Når samtalerummet er åbent ser du denne fane i bunden af siden:

Læs også