Oplev selv Jesus
Fem interaktive studier: Del 4
Jesus: Sendt af Gud for at dø, som vores frelser og forløser.
Da Jesus stod foran rådet, så det ud til, at både den svage, romerske guvernør, Pilatus, og råbene fra tilhørerne sendte Jesus i døden. Men i virkeligheden fortæller Bibelen os, at dette skete som en del af Guds fantastiske plan.
»Jesus tog de tolv disciple til side og sagde til dem. Hør! Vi går nu til Jerusalem, hvor alt, hvad profeterne skrev om Menneskesønnen, vil blive virkeliggjort. Han vil blive overladt til hedningerne, som vil gøre ham til grin, håne ham og spytte på ham. De vil piske ham og slå ham ihjel, men på den tredje dag, vil han opstå til livet…« Disciplene forstod ikke noget af alt dette. (Lukas 18,31–34a)
A. Påskemåltidet »Nadveren«
På den sidste aften i sit liv spiste Jesus et måltid med sine disciple.
Læs Lukas 22,7–20
- Hvordan tror du, stemningen var under måltidet?
- Hvad sagde Jesus om brødet og vinen? (22,19–20)
- Hvad tror du, Jesus mente, da han sagde, at hans legeme blev »givet for dig,« og hans blod er »udgydt for dig«?
B. For rådet
Efter påskemåltidet blev Jesus arresteret i Getsemane have, og han blev ført frem foran det jødiske råd.
Læs Lukas 22,66–71
- Hvad ville de jødiske ledere gerne finde ud af om Jesus?
- Hvordan reagerede de jødiske ledere? (22,71)
C. Korset
Jesus blev ikke dømt til døden for noget, han havde gjort. Han blev dømt for, hvem han hævdede at være.
Læs Lukas 23,32–49
- Hvad sagde de følgende grupper om Jesus:
- (v.35) Jødiske ledere?
- (v.36) Soldaterne?
- (v.39) Røveren?
- Hvilken forskel var der på de to røveres svar? (23,39–42)
- Hvad opdagede han om Jesus?
- Hvad sagde officeren, da Jesus døde? (23,47)
- Hvad tror du, Jesu holdning var, mens han blev korsfæstet? (23,34,43,46)
Dette studie er om forløseren Jesus. At forløse er at købe noget tilbage, at redde noget med betaling. Jesus døde for andre mennesker for at bringe dem tilbage til Gud.
At tænke over
Da røveren stod foran døden, bad han Jesus om at huske ham i sit rige. Jesus lovede røveren, at han skulle være sammen med ham i paradiset. Hvordan kan vi have det samme håb som røveren havde, efter at have hørt ordene fra Jesus?