Er det "Hemmelige Markusevangelium" troværdigt?Spørgsmål: Er det såkaldte "Hemmelige Markusevangelium" troværdigt? Svar: Det såkaldte ”Hemmelige Markusevangelium” er kontroversielt, fordi man kun kender små brudstrykker, som Klemens af Alexandria citerer i et brev. En afskrift af Klemens’ brev blev fundet i en bog i et kloster nær Jerusalem, men bogen er siden gået tabt, og der er uenighed blandt forskere om, hvorvidt brevet og brudstykkerne er autentiske. Nogle anser det endda som et falsum. Selve brevets indhold er omdebatteret fordi Klemens bekræfter, at der findes en anden og længere udgave af Markusevangeliet. Han svarer på rygter, som er opstået om at en sådan skulle findes, hvor der angiveligt skulle være homo-erotiske undertoner. Klemens citerer de steder, der skulle have givet anledning til spekulationerne og afviser at de vilde rygter har noget på sig. Hvis anliggendet med dit spørgsmål er, hvorvidt der findes bortredigeret materiale i Markusevangeliet, der skulle antyde, at Jesus havde homoseksuelle forhold er svaret nej. Det er muligt, men ikke så let at afgøre, at brudstykkerne fra ”det hemmelige markusevangelium” er autentiske, men der skal en god portion fantasi til at for at få det til at handle om, at Jesus skulle have haft homoseksuelle forhold, hvilket også synes at være Klemens’ point. Peter Guldager Dahl |
|
Brug for én at tale med?
I samtalerummet kan du tale med en kristen om alt, hvad du har på hjerte. Det er 100% anonymt, live og fortroligt.
- Hvorfor er Bibelen så svær at forstå?
- Er det "Hemmelige Markusevangelium" troværdigt?
- Hvad skete der med apostlen Peter?
- Er hele Bibelen ord fra Gud?
- Hvorfor så meget dom og død i GT's profetier?
- Hvor blev Josef af?
- Skriver evangelisterne om det samme?
- Var Johannes Døber lig med Elias?
- Hvad er forskellen på undere og mirakler?
- Var der 12 eller 13 disciple?









