Troens ABCLuthers lille katekismusHvad tror vi egentlig på i den danske folkekirke? Kirkens bekendelsesskrifter giver svaret. Èt af de vigtigste er Luthers lille Katekismus, som især i tidligere generationer hørte til den kristne "børnelærdom". Troens ABC er en moderne udgave af denne lille katekismus med korte nutidsdanske forklaringer af teologen Holger Skovenborg. Enkelt og med paralleller til hverdagen giver Troens ABC en indføring i de fleste sider af den kristne tro. Luthers lille Katekismus omfatter flg. 6 kapitler: De dele af teksten, som udgør selve Luthers lille katekismus, er skrevet med indrykning. Resten af teksten udgør Holger Skovenborgs forklaringer. Forord til Troens LommebogTroens ABC er netudgaven af hæftet Troens Lommebog, som er udgivet på Lohses Forlag i 1994. I dette hæfte skriver forfatteren Holger Skovenborg som forord: Luther blev chokeret. Få år efter reformationen i Tyskland
i begyndelsen af 1500-tallet var han på en rejse. Han ville se til,
hvordan det gik med de nye lutherske menigheder. Men han opdagede, at
mange næsten intet vidste om den kristne tro. Selv mange sognepræster
kunne ikke engang Fadervor, Trosbekendelsen eller De ti bud. For at give dem større viden om den rette tro udgav han i 1529
»Den lille Katekismus«. Katekismus betyder en lærebog
i de vigtigste ting i den kristne tro. De korte forklaringer var af pædagogiske
grunde formet som spørgsmål og svar. Luthers lille Katekismus blev et af vor kirkes bekendelsesskrifter. Det vil sige, at den blev et af de skrifter, som fortæller, hvad vi tror på i den danske evangelisk-lutherske folkekirke. Derfor har skriftet en særlig betydning - også i dag. Senere i kirkens historie blev det almindeligt at bruge forklaringer,
som uddybede Luthers forklaringer i Den lille Katekismus. På den
måde kunne man få belyst de svære ting bedre. Og forklaringerne
kunne bruge sprog og eksempler, som gjorde det nemmere at forstå
katekismen i den tid, man nu levede i. Denne lille bog er et forsøg på at gå videre i den
tradition. Den er skrevet efter ønske fra ungdomsgrupper, som gerne
vil have en kort indføring i den kristne tro - bygget op omkring
Luthers lille Katekismus. Luthers forklaringer er omskrevet til en mere letforståelig form
end den, man normalt har brugt i Danmark de sidste mange år. Ved
bearbejdningen er der taget skyldigt hensyn til den oprindelige tyske
tekst. De ti bud, Fadervor og bibelcitater i øvrigt er citeret efter den autoriserede danske bibeloversættelse. I de mest anvendte danske katekismeforklaringer har man ikke taget »Skriftemålet« med fra Luthers lille Katekismus. Skriftemålet indeholder imidlertid så mange gaver for den kristne tro, at det har været naturligt at indføre det i denne forklaring. Det hører da også til den del af katekismen, som har bekendelseskarakter. Derimod er en fortale og forskellige andre dele - som normalt ikke regnes til katekismens bekendelsesdel - udeladt. Bl.a. af hensyn til omfang og overskuelighed. I bøn om Holger Skovenborg Sider: [ 1 ] 03/06-2004 - Nadveren Nadveren er det andet af de to sakramenter i den evangelisk-lutherske kirke. Det første er dåben. De to sakramenter hænger sammen. Dåben er indgangen til livet med Gud og skal aldrig gentages. Nadveren er næring til vandringen med Gud og er derfor noget, vi skal have igen og igen. Samtidig er nadveren et synligt udtryk for det kristne fællesskab, som vi blev sat ind i ved dåben. Ved alterskranken samles vi med hinanden til et fælles måltid, som fortsætter og fuldendes i evigheden. · Læs mere... 03/06-2004 - Skriftemålet Der er stor trøst og hjælp at hente i skriftemålet. Specielt for den, som er blevet bange for, at Gud ikke længere vil tilgive. Men også for den, som er gået i stå og ikke længere kan se sin synd og sit behov for frelse ved tro på Jesus. I forbindelse med skriftemålet kan man også få råd og vejledning i de ting, man går og tumler med. · Læs mere... 03/06-2004 - Dåben Dåben er ligesom nadveren et af sakramenterne i den evangelisk-lutherske kirke. Det betyder, at det er en hellig handling, som er indstiftet og velsignet af Gud. I dåben bliver vi Guds børn og en del af kirkens fællesskab. Dåben gør os til medlemmer af kirken, både juridisk og åndeligt. · Læs mere... 03/06-2004 - Fadervor Da Jesus ville lære sine disciple at bede, lærte han dem den bøn, som kaldes Fadervor. Og denne bøn har fået en central plads i kirkens gudstjeneste og i kristnes liv med Gud. Fadervor findes i den mest brugte form i Mattæus 6,9-13. Fadervor er et mønster for al bøn. · Læs mere... 03/06-2004 - Trosbekendelsen Allerede i den kristne kirkes første århundreder fik man brug for en trosbekendelse, som kort fortæller, hvad den kristne tro går ud på. En af dem er Den apostolske Trosbekendelse, som vi normalt bare kalder »Trosbekendelsen«. Den bruges f.eks. ved dåb og er fælles for alle kristne kirker. · Læs mere... 03/06-2004 - De ti bud De ti bud står i deres fulde længde i 2 Mosebog 20,2-17 og blev givet til det jødiske folk, over 1000 år før Jesus blev født. Men de er også en rettesnor for kristne. Budene hjælper os ikke til at blive frelst. Men de fortæller, hvordan Gud ønsker, at vi skal leve. · Læs mere... |
|
|
