Tørklæde-hykleriFOKUS: Vi skal ikke så mange år tilbage i Danmarks historie før det var udtryk for almindelig anstændighed, at en kvinde bar tørklæde. Så det med at bære tørklæde er ikke noget islamisterne har opfundet. Det er skam en del af vores egen kristne kulturhistorie. Ja, så sent som i 70'erne var det politisk korrekt på venstrefløjen at være hyldet ind i en lille ble!
© StockxpertHvorfor nu denne voldsomme ophidselse over disse tørklæder, som er så populære blandt muslimske kvinder? Hvad er det for en form for danskhed at trække ned over hovedet på andre mennesker? Er det fordi vi ikke kan lide at vores bedrevidende frigjorthed bliver anfægtet?
Anstændighed
Det er da muligt at nogle "frigjorte" danskere finder det uanstændigt at der er kvinder som gerne vil beskytte sig imod den massive sexualisering af kvindekroppen. Bla. ved at bære hovedtærklæde. (Det var også argumentet for de lilla bleer blandt 70'ernes revolutionære prædagoger). Men personligt finder jeg det betydelig mere uanstændigt, at vi dagligt skal belemres med bare bryster og pornoreklamer lige meget hvor vi kigger hen. Så foretrækker jeg tørklædet!
Hvis hovedtørklædet skal forbydes, så synes jeg at vi i samme ombæring også skal forbyde bare danske pige-maver og topløse strandsild. Det ville i det mindste være udtryk for en slags konsekvens. Men hvilken dansk politiker ville turde foreslå det? Nej, lad os hellere jage dem som er lidt anderledes og bryder med det danske jantelovs-formynderi.
Hykleri
Jamen, er tørklædet da ikke kvindeundertrykkende? Det synes jeg vi skal overlade til de pågældende kvinder selv at svare på. Der er som nævnt mange andre ting i det danske samfund som er langt mere kvindeundertrykkende og så længe politikerne ikke vil tage kampen op imod det, så fri mig venligst for den hykleriske tørklæde-forargelse.
En god kristen leveregel er at respektere mennesker for det de er og glæde sig over mangfoldigheden - også blandt mennesker. Mig bekendt havde Jesus selv en hel del tørklæde-indhyllede kvinder som sine nære venner. Men det var der forresten også nogle farisæere som blev forarget over dengang.
Asbjørn Asmussen, 09/05/2007
Kommentarer:
| Af Maijannes |
Tilføjet 21.05.2008 - 16:16
Citér |
Hej Asbjørn!
God artikel du har skrevet. Jeg for min del er også godt træt af tørklædedebatten og synes at den er noget ensporet. Jeg bemærkede forleden en muslimsk kvinde som sagde at man skulle tænke på det der er indeni et menneske og ikke på ens påklædning, det synes jeg var rigtig godt sagt, og sandt er det jo også. Det er jo mennesket og dets holdninger det drejer sig om, ikke påklædningen. For min skyld må dommere, domsmænd, lærere, sygeplejersker osv. hjertens gerne bære tørklæde, det generer mig ikke en dyt!
Hilsen Maijannes |
| Af Michael |
Tilføjet 22.05.2008 - 08:51
Citér |
Tørklædehysteriet er første skridt i en udvikling, der hurtigt kan ende med et forbud mod f.eks at bære et kors i en halskæde. Regeringen og mange andre ønsker jo religionen ud af det offentlige rum. På sigt vil korsene blive savet af kirketårnene, hvis raseriet fortsætter.
Det giver stemmer at angribe mennesker med en synlig tro. Derudover er mange danskere kede af at se indvandrere i gadebilledet, og håber ved forbud og undertrykkelse at kunne rekonstruere "de gode gamle dage", hvor alle hed Jensen og Hansen.
Tanken om ekstra anstændighed er ikke fremmed for kristendommen. Men den er fremmed for danskerne. Det er vigtigere for vort folk at kunne glo på nøgne kroppe døgnet rundt. Hvis man så samtidig kan genere dem, der bærer de sidste synlige udtryk for religion, ja så vil mange have det rigtig godt med det.
Så her er der grund til at protestere. Både for muslimernes og for vores egen skyld. |
| Af Torben |
Tilføjet 22.05.2008 - 16:45
Citér |
Artiklen priser "mangfoldigheden". Desvaerre viser alle erfaringer at naar islam vinder frem i et samfund er det paa bekostning af mangfoldigheden, uden tolerance for afvigende meninger eller skikke.
For mange mennesker bunder modstanden mod toerklaeder i at disse staar som symbolet paa en lovreligion. Derfor undrer jeg mig
over at det er dem der goer op med lovreligion der sammenlignes med farisaeerne!?
|
| Af B.P. |
Tilføjet 22.05.2008 - 21:23
Citér |
Tak for en fin klar fokus artikel.
Jeg kender mange muslimske piger og også deres begrundelse for at bære tørklæde:
Forklaringen er mange:
*af eget valg for at markere muslimsk tro i overenstemmelse med Koranens påbud om sømmelig påklædning (gælder de fleste jeg har talt med)
*af eget valg for at "gøre som storesøster/mor"...(d.v.s at de fik lyst til at tage tørklæde på, fordi deres større søstre også bar tørklæde...de piger har båret tørklæde fra en meget ung alder uden en nærmere religiøs reflektion). "Det plejer kvinderne i familien"
*af hensyn til ægtefællens ønske (især efter forlovelse/giftemål)
*af hensyn til svigerfamiliens ønske (især efter forlovelse/giftemål)
*i 40 års alderen efter at have etableret sig i ægteskab, familie og der er blevet mere tid til selv at fordybe sig i religionen
*som en klar "modmarkering" pga mediernes overdrevne fokus på tørklædet som kvindeundertrykkende.
Altså en manifestation af at de er muslimske kvinder og er "stolte" af det..uanset hvor meget "nogen" i medierne prøver at nedværdige muslimer generelt. Specielt blandt teenagerpiger kan det at bære tørklædet bliver dette ekstra interessant fordi der nu tales om forbud!
*for at få mere frihed til (som ugift) at kunne få lov til at bevæge sig væk fra familien i flere dage (f.eks. på lejr- eller studieture). Det at bære tørklædet gør forældrene fri for at blive mødt med "naboernes" opfattelse af for "fri opdragelse" o.s.v. |
| Af JJ |
Tilføjet 23.05.2008 - 01:34
Citér |
At sammenligne det muslimske tørklæde med tildækning af maver og bryster, er et totalt fejlskud. I Danmark er det ganske enkelt kun blandt muslimer, det bliver betragtet som uanstændigt at vise sit hår. Og jo, der har været, og er stadig, kvinder med tørklæder, som ikke er islamister. Men man kan altså ikke se bort fra, at det muslimske hovedtørklæde siden revolutionen i Iran, for mange tjener det formål at propagandere for politisk islam.
Skal vi virkelig acceptere, at dommere og andre offentligt ansatte bærer tørklæde med henvisning til, at vi har religionsfrihed og at man må gå i det tøj, man vil? Så skal vi vel ligeledes acceptere dommere, som bærer hagekors med henvisning til, at det jo bare er et hinduistisk soltegn?
”En god kristen leveregel er at respektere mennesker for det de er og glæde sig over mangfoldigheden - også blandt mennesker.”
Kunne ikke være mere enig, men vor islam vinder frem, vinder vold og undertrykkelse også frem. Hvilket betyder, at der netop ikke bliver plads til respekt og mangfoldighed.
Synes nærmere, det er tørklædernes forsvarere, som er farisæiske i jeres forargelse over os, som er kritiske overfor islam.
Med venlig hilsen en kristen, som er virkelig træt af at blive stemplet som værende ikke-næstekærlig pga. min kritik af islam. |
| Af Grev Lindgren |
Tilføjet 23.05.2008 - 09:16
Citér |
| Man må kritiserer alt, stille spørgsmålstegn ved alt, men at forbyde bestemte klædningsstykker, symboler etc. religiøst eller politisk orienteret er et statsligt overgreb på den enkeltes frihed! |
| Af B.P. |
Tilføjet 23.05.2008 - 10:29
Citér |
Som troende kristen er jeg bedrøvet over det omfang også bekendende kristne har meget svært ved at møde muslimer med kærlighed. I Det nye Testamente kan jeg læse, at Jesus talte med og "rørte" ved samaritanere (en jødisk ikke-accepteret sekt), Romerske hærførere (havde højst sandsynling flergudetro og tro på en guddommelig kejser), Toldere (=datidens landsforrædere og "Quislinge" i mange jøders øjne). Han lod prostituerede (udstødte i samfundet) og spedalske (hvor sygdommen ofte blev bedømt som "Guds straf"af mange omkring dem)
Hvis vi skal møde muslimer med evangeliet, er vi nødt til at omvende os fra den hårdhed nogle af os bærer i hjertet overfor musliimer.
Vi må se "igennem tørklædet" og se det menneske bagved som Gud elsker og længes efter.
Det kan ikke nytte noget at bestemte politiske partier tager patent på hvad DK som et "kristent" land er ....i en tid hvor lang de fleste danskere har forladt den sunde lære og er dybt involverede i New Age, Ateisme o.s.v, o.s.v.
Vi kan kritisere Islam, men hvis vi gør det og samtidig i vores hjerter og adfærd har svært ved at møde vores muslimske nabo/studiekammerat/"mand-på-gaden" med kærlighed og ægte interesse og omsorg, så er der noget rave ruskende galt. |
| Af nanna |
Tilføjet 25.05.2008 - 18:11
Citér |
god artikel. jeg deler din holdning angående hykleri og forbud. din sammenligning mellem lilla stofbleer og tørklæder er morsom, omend stofbleen vel var et politisk fashion statement, som de færreste dommere og kassedamer vel kunne slippe afsted med at bære i arbejdstiden, mens tørklædet her er et religiøst/kulturelt symbol.
jeg synes dog det er farligt blot at lade det være op til de berørte kvinder om de er undertrykte eller ej. vi må ikke være alt for storsindede på de berørte kvinders vegne. men du har ret i, at tørklæde-debatten rammer noget helt andet (dansk smålighed i værste form), og der er masser af moderne muslimske kvinder der bærer deres tørklæder med stolthed og det skal de have lov til. dette skal blot ikke blive sovepude for ikke at sætte ind, hvor der virkelig er tale om undertrykkelse. for der er jo i nogle muslimske lande (saudi-arabien og iran) tale om undertrykkelse i en grad, som slet ikke kan sammenlignes med det, vi som kvinder i danmark (uanset religion) kan opleve undertrykkende (f.x. pornoficering mv. som du nævner, og nogle ganske få områder hvor der stadig ikke er totalt ligeløn). |
|