Trygt at kende Gud

At tro: En kræftsygdom kostede Keld Kærgaard det ene ben. Han oplevede, at visheden om et evigt liv gjorde det mere trygt at have en livstruende sygdom. Han var nødt til at forlade landbruget og gav sig i stedet til at opfylde sin drøm om at blive psykolog og har i dag sin egen praksis.

Siden 10. klasse har Keld Kjærgaard drømt om at blive psykolog, men det krævede mange omveje, før han midt i februar 2006 kunne åbne sin egen praksis i Vejle. »Jeg ville gerne læse psykologi, men jeg var træt af at gå i skole, siger Keld, som i stedet for universitetet blev landmand og arbejdede ved landbruget i seks år. Men i sommeren 1995 fik han kræft i skinnebenet, og han endte med at få benet sat af 10 cm over knæet. Det halve år, som behandlingen varede, var en svær tid, men han oplevede, at Gud var tæt på, og visheden om et evigt liv gjorde det mere trygt at have en livstruende sygdom. Samtidig begyndte overvejelserne om fremtiden at tage fart, og efter en lang tænke-pause valgte han at satse på psykologistudiet.

Ikke et vink fra Gud

Keld har gjort sig mange tanker om, hvorfor netop han skulle blive syg, men han afviser, at det skulle være Guds kontante vink med en vognstang for at vise ham psykologiens vej. »Jeg opfatter min sygdom som en konsekvens af, at vi lever i en verden, hvor ting går til. Derfor er der også nogle, der bliver syge. Det skyldes ikke, at Gud på en særlig måde vil det sådan,« forklarer Keld. »Til gengæld giver det trøst og tryghed at kende Gud, når uheldet er ude.« I 2004 afsluttede han psykologistudiet og fik job ved Center for Traume og Torturoverlevere i Vejle Amt, hvor han stadig arbejder deltids. Sideløbende driver han sin egen praksis, hvor han med sin faglige viden og kristne grundindstilling forsøger at hjælpe mennesker, der har det svært.

Bedre end før

Derimod bruger han kun indirekte sine egne erfaringer med sygdom. »Det har givet mig en skjult erfaring, så jeg nogle gange kan genkende en smerte, når jeg lytter til andre, der har det svært. Som psykolog er Keld landet på den rette hylde, og på mange måder oplever han livet som bedre end før, han blev syg. »Jeg ønsker mig i hvert fald ikke tilbage til landbruget, men jeg ville da gerne have haft hele mit ben,« siger han.