Religiøse samlinger på gymnasiet

Efter at en gruppe muslimers tilladelse til at mødes er blevet fjernet, fordi de opfordrer til ulovlig ekstremisme, er der opstået en diskussion om alle politiske og religiøse skulle formenes adgang til gymnasier. Dette ville være en trist udvikling, da vi kristne har brug for at mødes med andre kristne.

Jeg har selv mødt den udfordring, det er at være kristen på gymnasiet. Som kristen lever man i en virkelighed, som skiller sig i den grad ud fra den verden, man oplever på gymnasiet. Derfor var det vigtigt for mig at være sammen med andre, der kunne bekræfte mig i, at jeg ikke var den eneste, der troede på dette helt utrolige.

Nogle gange når jeg overværer en barnedåb, kan jeg tage mig i at tænke ”kan man virkelig tro på det?”, når faderen eller moderen svarer bekræftende på spørgsmålet, om de tror på kødets opstandelse.

På mig virker kødets opstandelse helt science fiktion agtig og meget uvirkelig. Bibelen siger, at engang skal de døde stå op af graven og have en fysisk krop som de havde før, og med den samme personlighed. Vi skal opstå med hud og hår, ikke som engle eller spøgelser men 100% mennesker som nu. Det er en fantastisk tanke, men også så radikal, at det kan være svært at tro på i en dagligdag 2000 år efter at Jesus sagde, at han ville komme igen.

Jeg har brug for at vide at jeg ikke er den eneste der tror på dette fantastiske håb. Uden andres bekendelse og opmuntring vil min indre skeptiker hurtigt overbevise mig om at det ikke kan passe.

Kødets opstandelse er radikal, men kærligheden som er i kristendommen er mindst lige så radikal. At Jesus frivilligt og uden tvang var ville til at dø for mig og alle andre som synder hverdag er ikke til at forstå. Men dette er jeg nød til at tro, og det kan jeg kun vis andre hjælper mig. Ikke mindst på mit studiested.

Peter Nikolajsen, 01/12/2005
Artiklen vises i samarbejde med LinktoChrist.dk
Diskuter denne artikel i vores debatforum.