Undskyldninger

Den danske rolle i 2. verdenskrig har ikke før givet os anledning til at slå øjnene skamfulde ned. Beretninger om modige modstandsfolk har gjort, at vi har kunnet tænke på disse år med en vis national stolthed. Men efter 60 år dukker et mere nuanceret billede frem af danskernes rolle, end det vi i min skoletid lærte om 2. verdenskrig.

Samarbejdspolitiken et blevet analyseret og kritiseret, modstandsfolks likvideringer er kommet frem i lyset og ikke mindst de danske myndigheders udvisning af tyske jøder og andre uskyldige mennesker, der bogstavelig talt blev udleveret til nazisternes grufulde handlinger syd for grænsen, har fået det stue-rene billede af Danmarks rolle i krigen til at slå nogle grimme revner.

At forstå baglæns

Umiddelbart var det svært for min datter på 12 år at forstå, at der var mening i, at Fogh undskyldte for noget, der er sket for 60 år siden - før han selv var født. Det måtte vi snakke lidt om, og jeg forklarede, at hvis vi vil lære af historien, må vi også melde klart ud, hvad vi har lært. I dag kan den danske regering sige, at det var en frygtelig fejl og en sort plet på danmarkshistorien at udvise disse mennesker. Vi kan også citere Søren Kierkegaard, der sagde: “Livet skal leves forlæns, men forståes baglæns”

Et følsomt emne

Hvad har vi lært, og tør vi handle efter det? I dag, i fredens Danmark, er der desværre en række eksempler på flygtninge, der er blevet udvist til forfølgelse, fængsling og tortur? Det er sager, der måske først om 60 år findes dansk mod til at gennemanalysere. Lige nu er det for følsomt et emne. Der har f.eks ikke været interesse for at finde ud af, hvor de to kristne søskendepiger, der blev udvist til Syrien (Faderens hjemland) for nylig blev af. De landede i Damaskus, og siden har ingen hørt fra dem.(det var i hvert fald situationen, sidst jeg læste om dem) De havde konkrete trusler fra deres muslimske familier, men lige præcis dét er et felt, som de danske myndigheder har valgt at ignorere. Det nedgøres som ren og skær taktik for asylansøgers side.

En ny sort plet

Jeg er ikke fortaler for en naiv og ukritisk flygtninge / indvandrer politik, men jeg siger, at der er sager, vi ikke tager alvorligt og som allerede nu begynder at ligne en sort plet på vores historie. En 18 årig ung mand fik for nogle uger siden afslag på asyl. Myndighederne nægter at tage højde for trusler fra familien, som er en reaktion på, at han som muslim er konverteret til kristendommen. Dén konflikt anerkender den danske stat ganske enkelt ikke. Vi kan af gode grunde ikke vide, om familien virkelig vil gøre alvor af at slå ham ihjel, men vi kan i hvert fald se, at han ikke tør stole på ét eneste menneske fra hans familieære netværk – og at han derfor lever i skjul for dem af hans familie, der opholder sig her i landet – i øvrigt med myndighedernes hjælp. Samtidig er det lige præcis det netværk, der gør, at myndighederne ser det som rimeligt og forsvarligt at udvise ham. Jeg kan ikke se anden logik, end at man vælger at skubbe problemet uden for landets grænser, og hvad der sker der, det kan vi lukke øjnene for. Bliver det for tydeligt og belastende, ja så kan vi jo undskylde om 60 år. Det kalder jeg ynkelig og elendig politik – og jeg føler mig magtesløs og skamfuld over, at vi ikke kan hjælpe en kristen bror, som i løbet af de sidste 4 år er blevet en del af vores fællesskab.

En uhæderlig forklaring

Forleden udtalte Biskop Keld Holm til Kristeligt Dagblad:

“Elendighed er når man lader sine egne personlige og i reglen dybt egoistiske interesser skygge for den andens behov for hjælp og giver det en ideologisk overbygning. Når man udviser mennesker til elendighed og måske forfølgelse, som vi gør i dag, og giver en eller anden uhæderlig forklaring om, at vi ikke kan rumme hele verden. Jeg har indimellem været rystet over, når jeg har set argumentationen for afslag på opholdstilladelse. Nu har vi lige haft så travlt med at beskæftige os med Anden Verdenskrigs udviste jøder til den visse død, men måske skulle vi også se på, hvad vi gør i dag. Jeg er bange for, at den historiske dom vil ramme os i nakken på et tidspunkt”.
(citat slut) (KD 7.maj 05)

Når historien en dag skal forklares

Når det tidspunkt kommer, kan jeg høre min datter, prøve at forklare hendes datter, hvorfor en regering kan stå og sige: “Undskyld – det var en fejltagelse”. Hun vil forklare, som hendes mor forklarede det, at det er vigtigt at melde klart ud, hvad vi har lært at historien. Jeg håber også, at min datter vil kunne fortælle nogle modige helteberetninger om mennesker, der handlede efter deres eget hjerte, måske vil hun endda kunne fortælle om en kirke, der valgte at beskytte de kristne, der søgte tryghed, frihed og liv i kirken, og måske vil hun kunne fortælle, hvordan det gjorde den kristne kirke rigere og stærkere. Men det hører altsammen til eftertiden at reagere på den histories dom.

Benna Asmussen Hørlück, 11/05/2005
Artiklen bringes i samarbejde med linktochrist.dk