Hvid sneDer er noget forræderisk og falsk over den smukke hvide sne, som i disse uger dækker en del af landet. Det ser flot ud når det hvide pudder forvandler landskabet til hvide konturer, der udjævner alle de skarpe kanter og skjuler farverne og de mørke pletter. Men det er koldt og det snyder os.  Hvad dukker der så frem, hvis der bliver tøvejr? Sneen fascinerer os - både børn og voksne. Det er godt legetøj. Det ser smukt ud. Og det forklæder omgivelserne som et eventyr og får os til at glemme hvad der er nedenunder. Den virkelige verden forsvinder for en tid og det hvide lys har en evne til at skubbe de mørke tanker i baggrunden. Det er altsammen godt. Men det er også farligt. For det første kan det blive for meget af det gode. Så skaber det kaos og sætter tingene i stå. Alting går langsommere i sne. Det kan vi også have godt af, men prisen kan være høj. I værste fald koster det menneskeliv. For det andet, så er sneen lumsk og fordægtig. Vi ved ikke helt hvad der skjuler sig under sneen. Måske et vandhul med en tynd is over. Måske noget skarpt, som vi ikke er opmærksom på. Eller måske har sne og is skjult vigtige advarselsskilte eller blokeret en indgang. For det tredje - og det er måske det vigtigste - så er sneen en flygtig nydelse, der hurtigt kan forsvinde igen. Midt i sneens fortryllelse, så ved vi at den er midlertidig, at den før eller siden trækker sig væk og igen afslører virkeligheden nedenunder - på godt og ondt. Sneen giver falsk tryghed. TøvejrSneen er der kun så længe det er frost. Når tøvejret sætter ind, så smelter sneen og den mørke jord med alle dens farver og former kommer igen til syne. I første omgang virker det måske trist. Men det er kun indtil sneen er væk og solen har tørret og varmet. Så fremstår verden igen uden den kolde og forræderiske forklædning. Så er den ikke længere den kolde og hvide stilhed, som tager sig imponerende ud, men som fryser livet og skjuler verden. Jeg kan ikke lade være at fundere over om mit liv ind i mellem er dækket af en kold facade, som nok tager sig pæn ud og som skjuler alt det besværlige, kantede, og farverige, men som samtidig forråder både mig og mine omgivelser. Som begraver mit sande jeg. Hvor meget eventyrsne tillader jeg, at mit liv bliver pakket ind i? Hvor meget tøvejr skal der til for at jeg kan leve, se farverne og mærke kræfterne og varmen? Og hvis det bliver rigtigt tøvejr, hvad dukker der så frem? |
|
|
 |
Brug for én at tale med?
I samtalerummet kan du tale med en kristen om alt, hvad du har på hjerte. Det er 100% anonymt, live og fortroligt.
