Tro, viden og sund fornuftMange tror at viden er det modsatte af tro. Det man ikke ved, det må man i stedet for tro på. Men det er faktisk ikke sandt. I virkeligheden så bygger al viden nemlig på tro. Alle mennesker tror! Vi kan nemlig slet ikke leve uden tro. Troen betyder lige så meget i dag, som den altid har gjort. ![]() Tro på en løgnMen hvad hvis jeg troede, at jeg i virkeligheden kom fra en fremmed planet? At jeg var eneste overlevende fra en nødlandet UFO? Det ville straks være noget vanskeligere at modbevise. Selvom min forældre kunne vise mig billeder fra jeg var lille og fra dengang jeg blev født, så kunne jeg jo godt tro, at det var forfalskninger og, at de bare prøvede at bilde mig noget ind. Ligesom dem der tror at, der aldrig har fundet nogen månelanding sted, men at det hele er lavet i et filmstudie ude i Negev-ørkenen. Eller tænk på filmen "The Truman Show", hvor Jim Carrey tror at han lever et normalt liv, men i virkeligheden er hovedperson i et TV-show. Problemet er, at der er meget få ting i livet vi kan vide 100%. Måske at 2+2=4 og at jeg er mig. Men ellers er vi nødt til at tro på at virkeligheden er sådan som vi opfatter den. Vi har alle sammen brug for at vide, at vi ikke lever på en løgn. Tro + videnDet gælder også når vi snakker om Gud. Ingen af os kan vide 100% om Gud er til eller ej. Men betyder det at vi ingenting kan vide om Gud? Og derfor må nøjes med at tro? Nej, det betyder blot at hverken vores viden eller vores logiske sans er nok til at bevise eller modbevise Gud. Vi kan ikke bygge vores livsopfattelse på viden alene. Vi bliver nødt at finde ud af hvad vi tror på - hvilken tro der forekommer mest sandsynlig og meningsfuld. De store spørgsmålDer er rigtig meget som tyder på, at troen på Gud ikke er så utrolig endda, at Gud faktisk findes og er sand: Kærligheden. Hvor kommer kærligheden fra? Hvem har lært os at elske hinanden, at være gode ved hinanden og føle ansvar? At livet ikke bare handler om at overleve ved at være stærkest og mest snu. Eller hvad med rigtigt og forkert? Hvorfor regner (næsten) alle mennesker det for forkert at slå ihjel eller at lyve for hinanden? Hvor kommer samvittigheden fra? Og hvorfor er den meget ens hos alle mennesker i hele verden? Og livets begyndelse? Det giver temmelig meget god mening, at regne med en evig Gud som har ladet livet begynde, som har sat det hele i gang. Og som stadig sørger for at holde liv i verden. Der findes ingen anden forklaring på, at livet overhovedet er muligt! Hvad med Jesus?Og så er der jo lige Jesus! Hvis ikke Gud er til, så er Jesus - hans liv og hans opstandelse - en fuldstændig uløselig gåde. Bibelens beretninger om Jesus er komplet uforklarlige, hvis ikke vi regner med en Gud, der har magt til at gribe ind i den verden han selv har skabt. Den største troTroen på Gud besvarer ikke alle spørgsmål, men den ser ud til at efterlade os med færre gåder og færre ubesvarede spørgsmål end troen på at han ikke findes. Faktisk kræver det ikke større tro at regne med, at der er en Gud, end at tro på at der ikke er nogen Gud. Tværtimod vil jeg påstå, at det kræver større tro at regne med at livet er opstået tilfældigt og helt af sig selv, end at tro på at alting er skabt af Gud. Overvej selv: Kræver det større tro at regne med at livet er evigt end at regne med at alting er slut med døden? Sund fornuftAt tro på Gud handler bl.a. om at vide, at vi ikke kan vide alt. At livet og verden og meget større end vi kan fatte og undersøge. At tro på Gud handler om at forholde sig åbent til det vi ser og oplever og at indrømme at det ikke er nok kun at tro på det som kan måles og vejes. At tro på Gud handler om at tage skyklapperne af og indrømme at han er den eneste, der giver en rimelig mening i tilværelsen. At tro på Gud er faktisk ganske sund fornuft. |
|





