Jesus græder

Som præst ser jeg ofte mennesker græde. Ved en begravelse er det svært at holde tårerne tilbage, og sådan må det være.

Livet på denne jord er en gave, vi må sige tak for, og vi glæder os over dem, der fylder livet med glæde og indhold! Sådan var det også for Jesus.

Også han græd, da han stod ved vennen Lazarus’ grav.

Men han græd ikke kun, fordi han havde mistet. Han græder over alt det, som er blevet ødelagt på grund af syndefaldet.

Han står midt i en verden, hvor synden regerer, og hvor døden er resultatet. Der skærer ham i hjertet!

Men Jesus er den, som er kommet for at rette op på det ødelagte.

Han kalder på den døde, som kommer gående lyslevende ud af gravhulen. Tænk at have været med den dag! Også for os gælder det, at han kalder os ud af dødens mørke for at føre os til livet!

”Jeg er opstandelsen og livet; den, der tror på mig, skal leve, om han end dør. Og enhver, som lever og tror på mig, skal aldrig i evighed dø”, siger han, og så spørger han: Tror du det?

Frede Møller, 20/09/2004
Et Ord med på vejen