Nyt mål


Vægte og spejle er ikke, hvad de har været! Så selv om jeg inderst inde ikke havde vild meget lyst, har jeg gjort det alligevel - sat mig et nyt mål: Skiveløbet, det lokale motionsløb.

Problemet er blot, at hvis jeg skal nå det mål, er jeg nødt til at træne.

Nogen griner af min manglende kondi, andre synes, det er sejt, at jeg har sat mig det mål.

Ind imellem er det rigtig surt at træne, ømme muskler, regnvejr m.m. Nogen dage gider jeg ikke af sted, men ude på ruten føles det godt. Andre dage er det bare dejligt.

Jeg har også et andet mål - Himlen, og det mål er langt vigtigere. Det er der, jeg gerne vil tilbringe evigheden sammen med Jesus.

På en del punkter ligner de to mål hinanden. Begge mål er vigtige at få sagt højt, ellers bliver de alt for svære at nå. Træningen i det andet mål hedder bibellæsning, bøn, kristent fællesskab osv.

Her kan motivationen også være svær at finde. Så er det godt med en træner - den bedste, der findes, mesteren selv.

Han hedder Jesus. Han har lovet, at du når målet, hvis du følger hans vejledning.

Margit Simonsen, 18/03/2004
Et Ord med på vejen

 

Indre Missions Tidende - gratis i 4 uger

Brug for én at tale med?

I samtalerummet kan du tale med en kristen om alt, hvad du har på hjerte. Det er 100% anonymt, live og fortroligt.

| Sitemap | Til toppen© 2001-2013 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale.
Silkjær