Spis sundt


Når jeg skal ud at handle er det meget vigtigt, at jeg har spist noget ordentlig mad, før jeg tager af sted, så jeg ikke er sulten.

Nu er det bare sådan, at jeg nogle gange først opdager, at jeg er sulten, når jeg står i supermarkedet ved hylderne med slik. Der er det meget vanskeligt at fastholde princippet om, at spise sig mæt i ordentlig mad.

Jeg fristes af det som ikke er ordentlig mad, når jeg er sulten og ser en nem løsning, og ikke helt sjældent må jeg erkende, at jeg falder for fristelsen, også selv om jeg ihærdigt forsøger at overbevise mig selv om, at det her ikke er smart.

Det fik mig til at tænke på mit liv med Gud. I de perioder, hvor jeg ikke lever sundt og ikke får åndelige input, som giver vejledning og opbyggelse, jeg kan leve af - så fristes jeg til at gå efter de store oplevelser med et særligt følelsesmæssigt indhold.

Disse oplevelser kan være gode og opbyggelige. Men det må, og kan ikke erstatte den regelmæssige åndelige hverdagskost: At jeg hver dag læser, hvad Gud siger til mig i Bibelen.

Det er en udfordring at "spise” sundt og regelmæssigt, og det er et godt værn mod fristelser.

God appetit.

Eva Andersen, 25/12/2003
Et Ord med på vejen

 

Indre Missions Tidende - gratis i 4 uger

Brug for én at tale med?

I samtalerummet kan du tale med en kristen om alt, hvad du har på hjerte. Det er 100% anonymt, live og fortroligt.

| Sitemap | Til toppen© 2001-2013 Indre Mission. Ansv. redaktør: Peter Guldager Dahl. JesusNet.dk må citeres efter aftale.
Silkjær