Fra ramadan til advent

December har altid været en stresset måned i de børnehaver, Lene Christoffersen tidligere har arbejdet i. Børnene har været overgearede - men sådan er det ikke i den daginstitution, som hun er i nu.

"Jeg er ikke begyndt at tænke på advent. Lige nu hedder det ramadan," siger Lene, da hun for et år siden bliver ringet op få dage før advent i sit hjem i Hinnerup ved Århus.

Hun arbejder i en tosproget integreret institution for nul til seksårige. Her er de fleste børn fra palæstinensiske flygtningefamilier, som netop i begyndelsen af december afslutter den årlige fastemåned: ramadanen.

Alligevel har et barn allerede spurgt: "Lene, hvorfor er det jul?"

"Det, der er spændende, er, at hvor jeg tidligere har arbejdet i en almindelig børnehave, hvor julen er meget præget af det kommercielle, der står jeg pludselig med børn, der er mere åbne over for at høre om julens budskab," fortæller Lene, der er 40 år og selv har et par teenagebørn.

Privilegeret

De sidste måneder har hun tænkt meget på det, der står om Jesus i Johannesevangeliet kap. 1, vers 12: "Alle dem, der tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, der tror på hans navn."

"Det palæstinensiske folk er også elsket af Gud og har ret til frelsen," siger Lene, der føler sig privilegeret over at leve i et land med frihed og uden de store konflikter.

"Jeg føler mig yderligere privilegeret, fordi jeg har fået lov at få friheden i Kristus. Han har købt mig fri fra synden og døden, lige præcis som jeg er.

Det privilegium har flygtninge også ret til at få mulighed for at høre og få del i. De er mennesker, jeg må række ud til og møde med Guds kærlighed og omsorg, fordi jeg selv har fået den."

De har købt et juletræ i Lenes daginstitution. Og i personalegruppen er de enige om, at når ramadanen er ovre, skal børnene have lov til at møde den danske kultur og høre om, at vi fejrer jul, fordi Jesus kom til verden.

Holger Skovenborg, 27/11/2003
Et Ord med på vejen