Gud glemte mig ikke

En meget svær barndom bevirkede, at Henrik Møller fra Fredericia indadtil var ensom og ked af det og udadtil havde en meget aggressiv adfærd, som fulgte ham ind i ungdommen.

Et af de store lyspunkter var, da han som elev på Lunderskov Efterskole oplevede Guds nærvær, når han bad om aftenen.

"Mens jeg bad, oplevede jeg at være sammen med en, som holdt af mig og sagde, at jeg var god nok," fortæller Henrik, som nu er 35 år.

I et sort hul

Men Henrik kom igen ud i nogle svære ting, og når han bad om hjælp, oplevede han, at Gud ikke var der.

"Derfor slog jeg hånden af kristendommen," forklarer Henrik, der blev uddannet som lagerekspedient. Som voksen formede livet sig ikke bedre for ham. Hver gang livet begyndte at gå den rigtige vej for Henrik, skete der hændelser, som bragte ham ned i et dybt sort hul.

På et tidspunkt blev det så mørkt, at Henrik skar sig selv i håndleddet.

"Jeg kunne ikke klare livet mere," siger Henrik.

Gud var der

Henrik kom på fode igen. Bl.a. takket være en sygeplejerske, der var kristen, og hendes ægtefælle.

"I mødet med hende oplevede jeg for første gang at blive behandlet med respekt, og hun sagde lige ud, at hun ville bede for mig," fortæller Henrik, der sidste sommer blev gift med Susanne i Sct. Michaelis Kirke i Fredericia.

De ville lige tjekke kirken og menigheden lidt af inden vielsen, og så blev de hængende.

Henrik og Susanne meldte sig til et kristendomskursus i kirken i begyndelsen af året, og en weekend oplevede de på hver deres måde, at Gud havde hånd i hanke med dem. Gud havde ikke glemt dem. Derefter begyndte de også at komme i Indre Mission. Det gav Henrik et nyt arbejde og et nyt liv.

Den 1. juni blev han ansat som tekniker i IM og stod for første gang for al teknikken på det kristne landsarrangement for unge "event2003".

Kraft i bønnen

Henrik har svært ved at udtrykke de store følelser, han har inden i over den betydning, kristendommen har fået i hans liv. Men der er en ting, som er vigtig for ham at få sagt:

"Der er en kraft i de foldede hænder, jeg ikke kan beskrive. Uanset hvad du har gjort, eller hvem du er, når du folder dine hænder, får du hjælp."


Anette Ingemansen, 20/11/2003
Et Ord med på vejen