Inges Jesus-griller

Det er stort for mig at høre Guds velsignelse om søndagen i kirken. Det fortæller Inge Christiansen fra Brovst i Nordjylland.

Hun betragter Guds velsignelse som en livsnødvendig ramme, men for år tilbage var det slet ikke noget, Inge var bevidst om. Nærmest tværtimod.

Indtil Inge var fyrre år, havde hun ingen relation til kristendommen. Da hun pludselig mistede sin første mand, vidste hun ikke, hvilke sange man sang til en begravelse.

Som ung enke med fire børn fik Inge et andet billede af kristendommen gennem et bestyrerpar på et plejehjem, hvor hun arbejdede. Det førte til, at kristendommens budskab blev personligt for Inge.

Griller

Efter to år mødte Inge sin anden mand, Gunner, og efter vielsen flyttede hun og børnene ind på hans gård og ind i et kristent hjem.

"Det var en stor oplevelse at se, hvordan kristendommen var en naturlig del af alt det, som Gunner foretog sig," siger Inge, der er 65 år.

Hun husker sin mors reaktion på, at hun var blevet troende.

"Du kommer nok over de griller".

Men Inge kom aldrig over de griller. De blev til selve livet for hende.

"Selv om jeg har prøvet at leve livet på andre måder, så er det i dag umuligt for mig at leve et liv uden Jesus."

Det syn på livet delte Inge og Gunner i 22 år, indtil den dag hvor de fik den chokerende besked, at Gunner var dødsens syg.

"Da lagde vi vore hænder sammen og bad. Gunner sagde: 'Nu må du tage dig af os, Gud'," siger Inge bevæget.

Tryghed

Parret fik en kort, intens tid sammen, inden Gunner døde for halvandet år siden. Denne gang oplevede Inge det på en helt anden måde at følge sin ægtefælle til graven.

"Med min første mand stod jeg helt alene, og der var ingen trøst. Med Gunner oplevede jeg en meget større tryghed. Vi delte troen på Jesus og håbet om, at vi skal ses igen," forklarer Inge, der indimellem mærker ensomheden

"Men jeg er aldrig alene, jeg tror på, at Jesus er her for mig. Og jeg ved at jeg engang skal se min ægtefælle Gunner igen."


Anette Ingemansen, 30/10/2003
Et Ord med på vejen