Suk

Mens jeg var præst på Fyn for mange år siden, fik jeg af og til besøg af en døvstum. Da jeg ikke kan tegnsprog, skrev vi til hinanden. Aftenen er lang, når man er nødt til at snakke sammen på den måde!

Hvor må det være svært, når man hverken kan høre eller tale!

Sådan en mand var det, der kom til Jesus, som vi skal høre det i kirken denne søndag. Vi skal også høre, hvordan Jesus lagde sin hånd på ham og gjorde ham rask.

I den forbindelse står der, at Jesus sukkede. Det siger os noget om, at tingene i denne verden ikke er, som de skal være. Der er sket en katastrofe, som har vendt op og ned på det, som var Guds vilje. Derfor sukker Jesus, når han møder det onde. Andre gange græder han. Det gjorde han, da han stod ved en god vens grav. Det gjorde han, når han tænkte på de mange mennesker, som ikke ville tage imod det, han sagde.

Men Jesus er den, der kan åbne blindes øjne, så de ser Gud! Jesus kan åbne døves ører, så de hører evangeliet og tror! Derfor er det så vigtigt, vi kommer til ham.

Du kan høre mere om dette i kirken denne søndag, hvor prædiketeksten er fra Markusevangeliet kap. 7, vers 31-37

Frede Møller, 01/09/2003
Et Ord med på vejen