Klarsyn og IT-sikkerhedNæsten ni ud af ti computerbrugere har mindst ét alvorligt sikkerhedshul og næsten halvdelen af alle computerne kan give fremmede direkte adgang til dokumenter og data uden at brugeren opdager det. ![]() Via hjemmesiden for det belgiske IT-sikkerhedsfirma ScanIT kan man tjekke hvor sikker ens computere er imod hacker-angreb. Prøv selv. Af de 100.000 som indtil nu har gennemgået testen, viser det sig at næsten ni ud af ti computerbrugere har mindst ét alvorligt sikkerhedshul og at næsten halvdelen af alle computerne kan give fremmede direkte adgang til dokumenter og data uden at brugeren opdager det. Jeg hører heldigvis til de 25% som har min computer sikret med de seneste opdateringer, men jeg kan ikke lade være med at tænke på om jeg mon behandler mit eget liv på samme måde som jeg behandler min computer. Og det spørgsmål er lige så relevant for de øvrige 75%. Hvad viste testen iøvrigt for dig? Er mit liv som en åben dør overfor religiøse kvaksalvere, healere, spiritistiske medier og andre "klarsynede" fupmagere? De fleste mennesker i dag er meget nysgerrige overfor alt det okkulte og religiøse. Det er kommet på mode at indrømme at "der er mere mellem himmel og jord..." Og jeg kan ikke lade være med at sammenligne denne trend med computerbrugere, der ikke finder det nødvendigt at sikre og opdatere deres maskiner. At være nysgerrig og stille spørgsmål er i sig selv kun udmærket. Ligesom det er fint at skøjte nysgerrigt rundt på nettet efter spændende information. Men hvis jeg ikke ved hvor jeg selv står, hvis ikke jeg er afklaret i mit forhold til Gud og til mig selv, så er jeg et nemt bytte for manipulation og "fremmed indtrængen". Så kan jeg ikke gennemskue og afsløre løgn fra sandhed. At være åndeligt opdateret er for mig lig med at være i livsforbindelse med Gud. Ligesom jeg nemlig er overbevist om Guds eksistens og virkelighed, så tror jeg også at der er mange åndelige dæmoniske hackere out there. Sataniske kræfter som modarbejder Gud og troen på ham. Og de optræder ligesom mange computer-viruser i en besnærende forklædning. De lokker måske ikke med frække billeder af Julia Roberts og Shakira, men istedet med Klarsyn, healing og lykke. Men uanset indpakningen, så er og bliver det virus, som kun en sund tro på universets skaber og herre kan sikre os imod. ![]() Asbjørn Asmussen, 14/07/2003 |
|
|
Brug for én at tale med?
I samtalerummet kan du tale med en kristen om alt, hvad du har på hjerte. Det er 100% anonymt, live og fortroligt.











